23948sdkhjf

Fra vækst-gear til lavere blus: Overskuddet falder markant for ejendoms-investor

Koncenton kalder 2022 for 'et travlt omstillingsår'. Bundlinje falder fra 121 mio. kr. til 8,1 mio. kr i nyt regnskab

2022 blev et anderledes år på det danske ejendomsmarked, hvor global usikkerhed, høje inflation og de deraf stigende renter satte hvert sit præg på aktiviteten på markedet, som viste tegn på afmatning efter flere års betydelig vækst. Alt det afspejler sig i ejendomsinvestoren Koncentons regnskab.

Efter rekordåret 2021, der bød på et resultat efter skat på 121 mio. kr., blev 2022 med selskabets egne ord "et travlt omstillingsår". Her landede resultatet efter skat på sammenlagt 8,1 mio. kr. i de to selskaber Koncenton A/S og Koncenton Private Placement A/S.

Den aarhusiansk baserede ejendomsinvestor er med en indkøbsvolumen på 2,9 mia. kr. i 2022 - 5,1 mia. kr. i 2021 - ifølge egne tal den største danske ejendomsinvestor i Danmark.

– Set i lyset af det markante stemningsskifte på investeringsmarkedet helt generelt, så er det tilfredsstillende, at vi kan fremvise et positivt resultat, siger adm. direktør i Koncenton Peter Krogsgaard Jørgensen i en pressemeddelelse om 2022-udviklingen.

– Vi har hurtigt været i stand til at omstille forretningen fra et ambitiøst vækstgear til et lavere blus, så vi er klar til at jagte de muligheder, der byder sig på ejendomsmarkedet, fortsætter direktøren.

Nyt forretningsben

Årets resultat er skabt på baggrund af adm. gebyrer og andre driftsindtægter på 141 mio. kr. Det er nogenlunde på niveau med de 156 mio. kr. i 2020, men noget lavere end 2021, hvor tallet var 310 mio. kr.

På investorsiden var der efterspørgsel efter både vores større fonde med en bredere portefølje af ejendomme og de mindre ejendomsprojekter med en enkelt ejendom. Samlet blev der i løbet af året indhentet egenkapital svarende til 1.125 mio. kr. mod 1.733 mio. kr. i 2021.

I løbet af året fik selskabet også slået hul på et nyt forretningsben, hvor investeringsprojekterne er målrettet de store investorer som eksempelvis institutionelle investorer og family offices. Her fik man i slutningen af 2022 den første aftale på plads om en investering på 900 mio. kr.

– Det vækker en masse optimisme, at vi fortsat er den største danske aktør på indkøbssiden, og at vi samtidig har taget et vigtigt skridt på et for os strategisk spændende område, siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

3 milliarder til seniorboligkoncept

Koncenton har nu 15,4 mia. kr. under forvaltning fordelt på 93 ejendomme og 7.180 udlejningsboliger, hvoraf ikke alle endnu er opført og i drift.

På udlejningsfronten lancerede selskabet blandt andet seniorboligkonceptet Go’Bolig Almanak, der samler seniortilbud i ét koncept, hvor der er et generelt fokus på fællesskabet. Her er allerede i dag indhentet egenkapital svarende til en investeringssum på mere end 3 mia. kr., og efterspørgslen fra både lejere og investorer er så stor, at det tal kun ventes at vokse i de kommende år.

Forventningen til det igangværende år er et resultat på niveau med 2022.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109