23948sdkhjf

Milton Huse godt på vej med 60 rækkehuse: Nu skifter de hænder

De første 30 boliger står klar til de fremtidige beboere om et år

Aarhus-baserede Koncenton kan nu kalde sig ejer af endnu et seniorboligprojekt. Denne gang nær Svendborgsund, nærmere bestemt på Kogtvedvej i Svendborg, hvor der i to etaper opføres 60 seniorboliger på hver 100 kvm.

Det er det Svendborg-baserede ejendoms- og udviklingsselskab Udsyn, der har ejet grunden, og som derfor også har været med i udviklingsprocessen, mens Milton Huse er sælger og totalentreprenør på projektet.

Her skal man nu i gang med at opføre boligerne. Der er tale om etplanshuse, som opføres med den miljøvenlige DGNB-certificering og i en seniorvenlig stil.

– Vi har igennem mange år haft et ønske om at aktivere grunden ved Skovsbo Eng, som vi har ejet siden 2003. Der har været mange scenarier igennem årene, men denne gang var det optimale setup der, siger Steffen Larsen fra Udsyn, som har solgt grunden, i en pressemeddelelse fra mægleren Colliers.

Boligerne bliver efter planen færdige i to etaper. De første 30 står klar til overtagelse 1. maj 2024, mens den resterende del ventes færdige 31. januar 2025.

Midt om natten

Hos Koncenton glæder man sig ikke overraskende over købet. Selskabet har tidligere investeret i ejendomsprojekter i Svendborg og omegn og har derfor god erfaring med området og det at udbyde seniorboliger.

– Da vi senest udbød et seniorboligprojekt til udlejning, stod lejerne i kø fra midt om natten, og vi føler os overbeviste om, at der også bliver rift om boligerne i Svendborg, siger ejendomsdirektør i Koncenton Anders Bangsgaard.

Ejendomsprojektet bliver en del af Koncentons voksende seniorboligkoncept, Go’Bolig Almanak. Her er der tale om et samlende koncept for seniorboliger med et særligt fokus på fællesskab mellem lejerne.

Derfor bliver der også afsat midler til at indtænke fællesskabende elementer i ejendommen, ligesom der bliver opført et fælleshus, som lejerne kan benytte til sammenkomster og forskellige aktiviteter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109