Eksperter ser ikke meget realisme i store byggeplaner på københavnsk ø
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
De ubekendte er mange og tidsplanen særdeles optimistisk. Det er kernen i en række eksperters kritisk af de ambitiøse udviklingsplaner for Refshaleøen i København, som to af øens største grundejere, Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn, præsenterede i den forgangne uge.
Det skriver Børsen.
Jes Transbøl, adm. direktør i Refshaleøens Ejendomsselskab, øjner basis for begyndt udvikling så tidligt som 2025 eller 2026. Den nødvendige infrastruktur til og på Refshaleøen står dog tidligst til at være på plads i starten af 2030’erne.
Det, der gør, at en fremrykning er realistisk, er, at vores borgerinddragelse- og planproces dels er afstemt med rådhuset og netop ligger fuldstændig tæt op af den tidsplan, som man har taget til efterretning politisk Jes Transbøl, adm. direktør i Refshaleøens Ejendomsselskab
Og netop den trafikale infrastruktur er afgørende for udviklingen, påpeger både Bettina Lamm, lektor på Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet, Holger Bisgaard, ekstern lektor på institut for Bygningskunst, By og Landskab ved Det Kongelige Akademi, samt lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet Morten Elle.
Direktør forsvarer udmelding
Politisk er der ikke taget stilling til, om der skal sættes gang i en miljøkonsekvensvurdering af en ny metrolinje til Refshaleøen, M5, eller en østlig, københavnsk ringvej. Først efter de to års arbejde, som sådanne miljøkonsekvensvurderinger tager, vil der kunne træffes endelig beslutning om de to milliarddyre stykker infrastruktur.
Jes Transbøl medgiver, at anlægslovene for infrastrukturen skal træffes først. Men, lyder det også, er det vigtigt at tage hul på arbejdet med planerne for Refshaleøen.
Om troen på, at en lokalplan kan komme igennem allerede i 2025 eller 2026, lyder der fra direktøren
– Det er reelt principaftalen for Lynetteholmen fra 2018, som har muliggjort, at der nu kommer den nødvendige infrastruktur til Refshaleøen. Det, der gør, at en fremrykning er realistisk, er, at vores borgerinddragelse- og planproces dels er afstemt med rådhuset og netop ligger fuldstændig tæt op af den tidsplan, som man har taget til efterretning politisk, siger Jes Transbøl til Børsen.
Håber på konkurrence næste år
Refshaleøens Ejendomsselskab ejes af pensionskasserne Sampension, PKA, Pensam og PFA i forening. Af øens 115 hektar ejer Refshaleøens Ejendomsselskab de cirka 52 hektar, mens By & Havn, Biofos og Forsvaret ejer de øvrige dele.
Sammen har Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn udarbejdet en foreløbig vision med syv dogmer for byudviklingen, der blandt andet skal udfordres og kvalificeres af 14 fageksperter i en nedsat følgegruppe.
I efteråret 2023 igangsættes en åben idékonkurrence med særlig interesse i indspark fra professionel med erfaring i byudvikling. Herefter følger borgerdialog hen mod opstart af en strukturplankonkurrence med forhåbet prækvalifikation i 2024.
De syv dogmer for videreudviklingen af Refshaleøen
Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn har udarbejdet en foreløbig vision med syv dogmer for byudviklingen på Refshaleøen.
Dogme 1
Refshaleøen skal fortsat være Københavns kreative bydel!
De kreative iværksættere og kulturaktiviteter er omdrejningspunktet for Refshaleøen i dag og i fremtiden.
Øens nuværende økosystem af kreative virksomheder, håndværksvirksomheder og kunst- og kulturaktiviteter er centralt for områdets særlige DNA og skal i vid udstrækning tilbydes muligheder for at kunne fortsætte.
Dogme 2
Historien skal være Refshaleøens identitetsbærende omdrejningspunkt!
"Vi vil bevare, transformere og genbruge, så historiske særkender tænkes ind i nye sammenhænge."
Området betegnes som et værdifuldt historisk kulturmiljø i den gældende kommuneplan. Her findes allerede oplevelsen af en bydel med lag på lag af steder, man kan gå på opdagelse i, og vi vil arbejde videre med kontrasterne mellem industriens rationalitet og oplevelsen af den knopskudte bygningsmasse i den nye bydel.
Dogme 3
Refshaleøen skal gå ambitiøst til den grønne omstilling!
"Vi skaber en fremadskuende bydel med klimavenlig infrastruktur og byggeri."
Refshaleøen skal forsynes med højklasset offentlig transport og en ny cykelbro, der begge forbinder Refshaleøen med Indre by og gør grønne transportløsninger til attraktive valg.
Den lokale trafik på Refshaleøen skal primært indrettes til gang og cykling, mens trafikken til og fra øen både skal kunne ske med cykel, bil, metro og gang.
Dogme 4
Refshaleøens vandkant skal være varieret og attraktiv!
"Vi vil skabe en serie af rå, blå og grønne byrum med adgang for alle."
Den bymæssige karakter langs Inderhavnen skal udvikles med offentlig adgang til alle vandkanter, plads til udadrettede funktioner og gode bade- og opholdsmuligheder.
Dogme 5
På Refshaleøen skal bynaturen være mere vild end velplejet!
"Vi vil skabe mere bynatur og biodiversitet i videreudviklingen af Refshaleøen."
På Refshaleøen har naturen siden værftets lukning fundet sine egne veje gennem beton og asfalt. Der er en umiddelbarhed og vildskab over naturen på øen, som kan danne inspiration for det fremtidige arbejde.
Dogme 6
Refshaleøen skal være en sund bydel!
Refshaleøen i dag er kendetegnet ved stærke fællesskaber og lokalt tilhørsforhold, hvilket er kvaliteter, vi ønsker at fastholde i videreudviklingen af området. Refshaleøen skal derfor udvikles som en fællesskabsorienteret bydel, hvor den sociale diversitet kan både ses og mærkes i kraft af bydelens fællesskaber, beboerdiversitet og et varierede boligudbud.
Dogme 7
Refshaleøen skal være det bedste af København!
"Vi inspireres af den tætte og blandede by og skaber en moderne fortolkning af en ærkekøbenhavnsk bydel."
For at sikre ejerskab og fællesskab vil man indrette bydelen som mindre, stedsspecifikke bykvarterer med egenart, karakter og opbygning med byrumshierarki, som det kendes fra f.eks. brokvartererne, Christianshavn og Århusgadekvarteret. Bebyggelsen vil rumme almene boliger, plads til byggefællesskaber og kombinerede bolig- og erhvervsenheder.
Kilde: Refshaleøen
