Spaden i jorden til 11 mia. kr. fabriksbyggeri i Nordsjælland
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/70128429.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=1486&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=988&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=439&accessToken=24681f202a42aca99d8a41e338c7f530a4b109d2512ecd8529f2e6048841a1dd)
Medicogiganten Fujifilm Diosynth Biotechnologies har nu officielt startet en udvidelse af firmaets anlæg i nordsjællandske Hillerød til hele 11 mia. kr., oplyser Fujifilm i en pressemeddelelse.
Det skete mandag med prominent deltagelse af udenrigsminister Jeppe Kofoed, borgmester i Hillerød Kommune, Kirsten Jensen, samt Japans ambassadør i Danmark, Manabu Miyagawa, og Kenji Sukeno, bestyrelsesformand i Fujifilm Holdings Corporation.
Udvidelsen vil efter planen blive afsluttet i sommeren 2026 og skabe omkring 450 nye stillinger.
– Jeg besøgt Fujifilm Corporation i Japan sidste og, og jeg er stolt over, at Danmark har været i stand til at tiltrække denne historiske investering fra et så innovativt et selskab, udtalte Jeppe Kofoed blandt andet ved ceremonien mandag.
Udvidelsesplanerne af produktionsanlægget i Hillerød, en af flere medicinalfabrikker det japanske selskab ejer, blev præsenteret i sommers.
Over de seneste år er der blevet investeret en hel del i anlægget i Hillerød.
I 2019 købte selskabet fabrikken i Hillerød af amerikanske Biogen for 6 mia. kr. Året efter blev der investeret yderligere 6 mia. kr. i fabrikken.