23948sdkhjf

Ny montagemetode kan forbedre solfangeranlægs rentabilitet

Store perspektiver i nyudviklet montagemetode, der reducerer installationsarbejdet og varmetag.
Mange millioner m² solfangeranlæg skal etableres i Danmark og resten af Europa de kommende år for at leve op til målene i de nyeste energiplaner. Perspektiverne i en nyudviklet montagemetode, som reducerer installationsarbejdet og varmetabet samt øger stabiliteten i anlæggene, er derfor potentielt store.

L&H-Rørbyg, der er en del af Kemp & Lauritzen koncernen, har udviklet den nye montagemetode for solvarmeanlæg. Kernen i konceptet er at koble de enkelte paneler direkte til anlæggets hovedledninger med sadelafgreninger, som ekstrudersvejses ude på lokationen i modsætning til tidligere, hvor man brugte præfabrikerede T-stykker.

Reducerer risiko for brud
Den nye montagemetode kan især få betydning for de store solvarmeanlæg, som fjernvarmeværker og større produktionsvirksomheder har under planlægning.

Hos Marstal Fjernvarme udvidede man i 2011 det eksisterende solvarmeanlæg på 18.000 m² med yderligere 15.000 m². Her har driftsleder Leo Holm store forventninger til forbedringerne i det nye system og ser blandt andet fordele i, at den nye løsning med færre samlinger kan reducere risikoen for brud.

- Men metoden vil også medføre en effektivitetsbesparelse, da rørene kan monteres hurtigere, og vi samtidig minimerer leveringsproblemer i forbindelse med de mange specialrør – fx T-stykker – som vi hidtil har brugt. Nu kan der i princippet bruges almindelige standardrør fra en hvilken som helst rørfabrik, siger Leo Holm.

Flere producent-uafhængige løsninger
I ”Varmeplan Danmark 2010” forventes det, at store solvarmeanlæg udbygges med 200.000 m²/år frem til år 2020, med basis for at etablere 8 mio. m² inden 2030. Det er virker derfor som et velvalgt tidspunkt, at den nye montageløsning introduceres.

Vinder det nye koncept indpas i forbindelse med de projekter, der er i udbud i 2012, kan det også medføre ændringer i samarbejdskonstellationerne på markedet. Hidtil har de fleste store projekter været udført af rørfabrikker med montører som underentreprenører. Da det med den nye metode er underordnet hvilket rørfabrikat, der anvendes, får fjernvarmeværkerne og de øvrige projektudbydere langt friere spil i valg af samarbejdspartnere. F.eks. vil montørerne fremover kunne påtage sig hele opgaven og købe de til enhver tid bedste og billigste rør på markedet – og udbyderne får hermed mulighed for at samle styring, udførelse, ansvar og garantier hos én leverandør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095