23948sdkhjf

Ung tømrer: Forkert at alle og enhver uden svendebrev bare kan kalde sig tømrer

Aarhusiansk tømrer kæmper for at gøre tømrerhvervet mere eksklusivt

Tømrer Jonas Balskilde fra Aarhus er træt af, at alle og enhver kan oprette en virksomhed med ”tømrer” i titlen, uden de nødvendigvis har et svendebrev.

Han har derfor oprettet et borgerforslag om, at der skal kræves svendebrev ved oprettelse af cvr-nummer, hvis man vil drive virksomhed inden for et håndværksfag, hvor der findes en uddannelse.

Det skriver TV2 Østjylland.

Han vil også gerne have andre fagtitler beskyttet, så der for eksempel ikke må indgå ordet 'tømrer' i et firmanavn, medmindre ejeren har et gyldigt svendebrev. Som det er nu, er det kun ”mester”-titlen, der er beskyttet.

I begrundelsen for borgerforslaget forklarer Jonas Balskilde:

”Hvis man kalder sin virksomhed for ’’Tømrerfirmaet X’’, så er man vel udlært tømrer? Desværre ikke. Ligesom der er et krav til, at ens læge rent faktisk er uddannet læge, så vil man også gerne have at tømreren, rent faktisk er uddannet tømrer.

Jeg stiller også forslaget for at få respekten for håndværksbranchen tilbage i befolkningen. Det kræver hårdt arbejde at tage en erhvervsuddannelse og det skal ikke være allemandseje, at kunne kalde sig f.eks. tømrer, blot fordi man har købt en varevogn og noget arbejdstøj.”

Borgerforslag - sådan fungerer det

borgerforslag.dk kan du oprette, se og støtte borgerforslag til noget, som du mener, bør ændres i lovgivningen eller i samfundet. Alle med stemmeret til folketingsvalg kan bruge ordningen.

Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter forslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. Her vil politikerne behandle forslaget og i langt de fleste tilfælde stemme om dets vedtagelse. I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af et borgerforslag med at afgive en politisk rapport – en beretning. Det betyder, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

Kilde: Borgerforslag.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078