Øens VVS: Specialister i komplette VVS-løsninger til større boligprojekter
Det gælder naturligvis altid om at vælge de bedste teknikere og entreprenører, når et byggeri skal sættes i værk - og er byggeriet af en størrelsesorden som det nye kvarter på A. C. Meyers Vænge i København, bliver det ikke mindre væsentligt, at de faglige kundskaber og kvaliteten af håndværket er i top.
Præfabrikerede units giver hurtige resultater
For Øens VVS A/S har det spillet en væsentlig rolle, at man har været med lige fra starten af projekteringen, hvormed bygherren og totalentreprenøren har kunnet nyde godt af virksomhedens faglige kundskaber. Det understreger Jesper Jensen, som er projektleder i Øens VVS A/S:
- Vi havde projekteringsmøder sammen med Enemærke & Petersen og deres rådgivere, inden byggeriet var gået i gang, og kunne dermed bidrage med vores viden om den nyeste teknologi og materialer – for eksempel sammensætning af de rigtige materialer, som har stor betydning for komponenter i brugsvandssystemets levetid, lyder det fra Jesper Jensen, som samtidig fremhæver det gode og tætte samarbejde, der har præget hele byggeprocessen:
- Vores samarbejde med Enemærke & Petersen har været godt og tæt - det har selvfølgelig præget hele projektet positivt. Og så har vi som altid været gode til at overholde tidsplanerne - nogle af de VVS-komponenter, vi installerer, er præfabrikerede units, hvilket gør det muligt for os at være meget hurtigt inde og hurtigt ude.
Erfarne og fokuserede
Byggeprojektet på A. C. Meyers Vænge skriver sig ind i tidens tendenser inden for bæredygtigt og grønt byggeri, hvor organiske elementer af natur smelter sammen med traditionelle byggeteknikker og materialer. For Øens VVS A/S er det en selvfølge at bruge de bedste og mest moderne - og dermed også de mest energi- og vandbesparende elementer og materialer. Virksomheden har i kraft af sin meget fokuserede specialisering i større boligejendomme opbygget stor erfaring med området og et netværk af samarbejdspartnere og leverandører, der er med til at sikre, at det, de leverer, altid er i top:
- Vores største fokusområde er boligprojekter og derfor er vi selvfølgelig blevet meget skrappe til det. Uanset, om vi er med i et nybyggeri eller renoveringer, kører vi altid med de samme kvalitetsprodukter og de samme, gode leverandører, og vi vælger altid de produkter, som er mest energi- og vandbesparende, siger Jesper Jensen, som også understreger, at Øens VVS A/S har opbygget en høj effektivitet, der gør, at virksomheden er med til at få et byggeri til at skride planmæssigt frem.
FAKTA
|