23948sdkhjf

Aarhus sænker krav til sikkerhedsstillelse

Entreprenøren skal fremover ikke betale for at stille sikkerhed ved de mindre entrepriser.
Aarhus Kommune har besluttet at nedsætte kravene til sikkerhedsstillelse ved entrepriser.

Fremover vil entrepriser på under 300.000 kroner ikke medføre krav om garantier.

Tiltaget sigter mod at forbedre vilkårene for de bydende virksomheder ved udbud af mindre entrepriser. Samtidig slipper kommunen for en administrative byrde, når de mange små garantier ikke længere skal håndteres.

Aarhus Kommune vurderer ikke, at der er nogen stor økonomiske risiko forbundet med at ændre satserne.

- Fordelene for entreprenøren ved ikke at skulle stille sikkerhed for mindre entrepriser er langt større end den risiko, kommunen som bygherre løber ved ikke at kræve sikkerhed. Er der tale om særlig betydningsfulde eller risikofyldte leverancer, har kommunen dog stadig mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse også ved mindre entreprisesummer, oplyser Aarhus Kommune via sin hjemmeside.

Erfaringer fra andre kommuner, som også har nedsat kravene til sikkerhedsstillelse, viser, at der kun sjældent gøres brug af garantierne ved mindre entrepriser. Kommunerne har sjældent problemer med at få entreprenører til at afhjælpe fejl og mangler, idet der ofte er tale om gentagne samarbejder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094