23948sdkhjf

Læsø Kur skal spare på varmen

Øens VVS og Østerby El-service skal indregulere det nye anlæg i turistattraktionen.
Trods en til tider intensiv debat i kommunal regi om energioptimeringen af Læsø Kur endte det nu alligevel med vedtagelsen af første skridt i en energirenovering, som skal mindske Læsø Kurs udgifter til varme og opvarmning.

Derfor har lokale virksomheder siden nytår arbejdet med at installere to store varmepumper, som skal levere energien til opvarmning af de forskellige lokaler på Læsø Kur.

Anlægget er et såkaldt luft-til-vand-anlæg, som udnytter varmen i udeluften til at producere varme til typisk radiatorer eller som for Læsø Kurs vedkommende et gulvvarmeanlæg, som sørger for en passende indetemperatur.

Opvarmning af vandet skal stadig ske fortrinsvist med energi fra et oliefyr, men er der overskydende energi fra varmepumperne, kan det også anvendes til opvarmning af vand.

I den kommende uge ankommer en ekspert, som i samarbejde med montørerne fra Øens VVS og Østerby El-service skal indregulere det nye anlæg.

Når anlægget er fuldt funktionsdygtigt og optimeret, regner man med, at de to store varmepumper kan reducere Læsø Kurs udgifter til energi med ca. 20 procent -svarende til 100.000 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094