23948sdkhjf

Gang i 150 millioner campus-byggeri

UC SYD tager første spadestik til det nye, 7.500 kvadratmeter Campus Aabenraa.
Torsdag den 4. februar tages første spadestik til UC SYD’s nye Campus Aabenraa.

Den nye Campus skal danne rammen om et spændende flerfagligt uddannelsesmiljø med pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen, der i forvejen har til huse i Aabenraa, samt sygeplejerskeuddannelsen, der flytter til fra Sønderbog.

Bygningen er på 7.500 m2, og der bliver plads til cirka 1.100 studerende og cirka 70 ansatte. Den samlede pris er cirka 150 mio. kr.

En hel lille by
Den ny campus er tegnet af Henning Larsen Architects med det overordnede mål at skabe et visionært og sprudlende studiemiljø med multifunktionelle læringsrum, som er fleksible overfor nye undervisningsmetoder og teknologiske muligheder.

- Der er slet ingen tvivl om, at vi går en uddannelsesfremtid i møde her i Aabenraa, som er særdeles spændende. Som kommune har vi sat sundhed og læring i centrum i en række projekter, og her kan UC SYD’s nye campus ikke passe bedre ind. Vi ønsker at skabe et uddannelsesmiljø, hvor de studerende får fysiske rammer, både til deres studier men også deres studieliv i almindelighed, siger Aabenraas borgmester Thomas Andresen.

Bygningen er tegnet, så den skal ligne en lille by. En by i byen. Der er taget udgangspunkt i, hvordan Aabenraa tager sig ud som by. Der er taget hensyn til, at campus kommer til at ligge i dels randområdet af den natur, der strækker sig helt ind til byen. Og dels bliver en del af det campusområde, som kommer til at rumme flere uddannelsesinstitutioner.

Den ny campus ventes at stå klar til indflytning i august 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078