23948sdkhjf

Forskertårn nærmer sig 15 etager

Mærsk Bygningen, det nye forskertårn til Panum Instituttet ved Københavns Universitet, har næsten nået fuld højde.
Færdige kobberfacader er nu synlige på de første etager på Panum Instituttets nye bygning i København. Højt over byggepladsen nærmer man sig samtidig fuld højde, 15. etage.

Mærsk Bygningen rejser sig med sine 15 etager som omdrejningspunkt for hele Panum-komplekset og Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Nørre Campus som helhed. Nybyggeriet skal også også fungere som generator for en positiv byudvikling i det umiddelbare nabolag og i forhold til hele byen.

Tårnet hviler på en række mindre bygninger til auditorier, undervisningsrum og kantine samt show-lab, konferencerum og bogcafé og boghandel. Mest markante er det store forskertorv, der bliver Panums nye sociale koblingspunkt og kobler alle funktioner mellem det nye og det eksisterende Panum.

Energitanker ude og inde
Første spadestik blev taget på byggepladsen, der befinder sig i trekanten mellem Blegdamsvej, Nørre Allé og Tagensvej, den 30. august 2012. Siden er over 63.000 tons jord blevet kørt væk fra byggegruben, inden det store støbearbejde kunne tage sin begyndelse i april 2013.

De bevægelige skodder, forskertårnet er beklædt med, betyder, at facaden hele tiden vil ændre karakter, efterhånden som skodderne åbner og lukker med solens gang rundt om huset. Skodderne vil desuden styre varmeindstråling gennem vinduerne og bidrage til at sikre, at huset kan overholde lavenergiklassen 2015. I forvejen er det målsætningen at Mærsk Bygningen skal huse Danmarks mest energieffektive laboratorier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094