23948sdkhjf

Lynhurtige lokalplaner i Slagelse

Simple lokalplaner kan nu igangsættes direkte i Administrationen i Slagelse kommune. Hermed er tidsrammen blevet meget kortere - ned til tre-fire måneder.
I Slagelse Kommune er det nu muligt at få udarbejdet og vedtaget en lokalplan i et tempo, der ikke før har været muligt. Med en lovændring er det nemlig blevet muligt, at ikke alle lokalplaner skal behandles politisk. Det gør, at visse lokalplaner nu kan vedtages helt ned til tre-fire måneder efter, at de er sat i gang. Tidligere var en minimums tidsramme mindst ni måneder.

Det gælder særligt lokalplaner hvor meget lidt skal laves om og hvor Kommuneplanen allerede er meget tydelig omkring formålet for området. Det første eksempel på en sådan administrativ lokalplan, er den lokalplan for de eksisterende fritidsområder ved Nordhallen i Slagelse, der netop har været i høring. Her har det været muligt at igangsætte lokalplanarbejdet direkte, da Kommuneplanen og områdets indhold ikke ændres principielt. Der er alene tale om en omdisponering inden for lokalplanområdet.

Lige til højrebenet
Der er fortsat altid otte ugers offentlig høring når en lokalplan bliver til, og der ændres ikke på adgangen til at gøre indsigelse mod lokalplanforslagene. Hvis der ikke kommer indsigelser i offentlighedsfasen kan den endelige lokalplan vedtages i forlængelse af høringen, men ellers skal indsigelser og den endelige lokalplan forelægges fagudvalget Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og muligvis Byrådet.

Plan og byggechef Tine Christiansen finder det rigtigt fint med den nye mulighed:

- Vi gennemgår generelt hvor det er muligt at være mere effektive, og den her mulighed lå lige til højrebenet! Nu må vi se hvordan det går med de planer vi har undervejs og så evaluerer vi på det efter en tid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078