23948sdkhjf

Freja igangsætter næste etape i Cortex Park

I samarbejde med Nord Architects tager Freja Ejendomme nu hul på Vesterby i Cortex Park ved Syddansk Universitet i Odense.
Freja Ejendomme har tidligere udarbejdet lokalplan for den østlige del af Cortex Park, hvor de første byggerier er begyndt at skyde op.

Nu er tiden kommet til at lægge planer for området vest for den kommende letbane. Freja inviterede derfor fire tegnestuer til at komme med bud på, hvordan arbejdet med en lokalplan kunne gribes an, hvis de fik opgaven. Efter en dag med inspirerende oplæg valgte Freja at gå videre med Nord Architects.

- Vi valgte Nord, fordi de havde en stærk analytisk tilgang til opgaven. De kom med mange spændende betragtninger over, hvorledes Cortex Park ved Syddansk Universitet og Nyt Universitetshospital kan tiltrække virksomheder og brugere og udvikle sig til den bydel, vi drømmer om. Vi er sikre på, at vi med dem som rådgivere vil få lagt en plan, der er fleksibel og rækker mange år ud i fremtiden. Vi glæder os til at begynde arbejdet med lokalplanen sammen med dem og Odense Kommune, siger udviklingsdirektør i Freja Ejendomme, Carsten Rasmussen.

Nord Architects arbejder især med aktørinddragelse i udviklingsprocessen af undervisnings- og vidensmiljøer og var med på holdet omkring udviklingen af Danmarks største bycampus i Carlsberg Byen i København. Nord har også realiseret Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro samt flere prisbelønnede sundhedsbyggerier og byrum.

- Det er en stor udfordring for vores samfund, når viden ikke produceres samme sted som den praktiseres. Med udviklingen af Cortex Park vil man netop opnå en synergi mellem videnproduktion, velfærdsydelser og virksomheder. Det er en fantastisk spændende opgave at være med til at løfte. Ambitionen er, at vi sammen med Freja og Odense Kommune sætter robuste rammer for en international viden- og forskerpark, hvor virksomheder og forskningsinstitutioners stategiske udviklingsmål er koblet til udviklingen af den fysiske plan for Cortex Park”, udtaler partner i Nord Architects, Johannes Molander Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097