23948sdkhjf

Klar rollefordeling kan forbedre klimatilpasning

12 cases stiller skarpt på nye regler for klimatilpasning og udpeger veje til mere effektive processer.
Skybrud og oversvømmelser har for alvor sat klimatilpasning på dagsordenen inden for de sidste 3-4 år, og for godt et år siden blev der fastlagt nye regler og finansieringsmuligheder for kommunernes og spildevandsselskabernes indsats på området. I en ny evaluering ser tænketanken Concito nærmere på erfaringerne med regelsættet og kommer med forslag til forbedringer.

Evalueringen, som er finansieret af Realdania, bygger på en række interview med aktørerne samt 12 lokale cases, som illustrerer de vigtigste udfordringer og mulige løsninger på området. De 12 cases skitserer blandt andet udfordringen ved at skelne mellem skattefinansiering og takstfinansiering til forskellige dele af klimatilpasningsprojekterne. Det medfører i flere tilfælde, at både kommune og spildevandsselskab skal deltage som finansieringskilde og dermed ofte som projektleder på det samme projekt, hvilket ikke er hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne.

- Kommunen skal varetage myndighedsrollen, mens spildevandsselskabet skal stå for driften og dermed være projektejer på klimatilpasningsprojekter, der primært har til formål at aflede regnvand. Det giver god mening, at vandafledningsomkostninger dækkes af taksterne og at andre, fx rekreative, omkostninger dækkes af skatterne. Reglen om, at kommunen skal medfinansiere 25 procent af projektet efter 2016, giver imidlertid ikke meget me­ning og vil sandsynligvis blot føre til et langsommere tempo i klimatilpasningen, siger chefkonsulent i Concito, Susanne Krawack.

Stort potentiale i at skabe dobbelt værdi
På den positive side peger evalueringen blandt andet på, at både kommuner og spildevandsselskaber er meget optagede af, at klimatilpasningsprojekterne skal skabe merværdi, sådan at andre problemer løses sammen med klimatilpasningen. Det glæder administrerede direktør Jesper Nygård fra Realdania:

- Evalueringen giver flere gode eksempler på klimatilpasningsprojekter, der ikke alene løser nogle afledningsmæssige udfordringer, men også skaber bedre byrum og nye rekreative værdier i byen. Da vi aldrig kan vide, hvornår det næste skybrud kommer, er det vigtigt, at klimatilpasningsprojekterne også har en daglig værdi for lokalsamfundet, idet der ellers kan være tale om fejlinvesteringer. Hele tankesættet om at skabe dobbelt værdi – og dermed mindst løse to udfordringer på samme tid – har et enormt potentiale, siger Jesper Nygård.

Find rapporten på Concitos hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079