23948sdkhjf

Rejsegilde på 12.513 m² på Aarhus' havnefront

Fredag den 20. juni var der rejsegilde på "Havnehusene" i Aarhus nye bydel - Aarhus Ø. Det 12.513 m² store boligbyggeri opføres som en gade med byhuse med fælles "grønt" gårdrum.
Allerede nu tegner konturerne sig af bebyggelsen med forskellige bygningshøjder og anvendelse af forskellige slags mursten, fuger og murstens-forbandt på de syv boligblokke - alle med tagrum, der får overdækket tagterrasse.

På rejsegildet var der rosende ord med på vejen af borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, formanden for bygherren, Brabrand Boligforening, Jesper Pedersen og af arkitekt Erik Luplau fra arkitektfirmaet Luplau & Poulsen, Aarhus.

Arkitektur med sociale og miljømæssige funktioner
Projektet omfatter 83 almene boliger som familie- og seniorboliger, og 106 ungdomsboliger til 179 studerende. Familie- og seniorboligerne vil være klar til indflytning i foråret 2015 og ungdomsboligerne primo 2016.

"Havnehusene", hvor Dansk Boligbyg er totalentreprenør, er et nul-energi byggeri, der opfylder de fremtidige energikrav både i 2020 og 2025. Alle lejligheder er gennemlyste og med udsigt over Aarhus Havn - og fra grønne arealer på tagene med bæredygtige sociale og miljømæssige funktioner, solfangere, drivhuse og områder til dyrkning af afgrøder.

Arkitektfirmaet Adept har designet Havnehusene, mens Luplau Poulsen Arkitekter har gennemført projekteringen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109