23948sdkhjf

Arbejdet i gang med sygehusområdet i Haderslev

Freja Ejendomme og Haderslev Kommune er trukket i arbejdstøjet og ser på anvendelsesmuligheder for området, hvor Haderslev Sygehus snart lukker.
Freja Ejendomme overtog Haderslev Sygehus-ejendommen i oktober 2013, og forventningen er, at selve sygehusbygningen vil være rømmet ved årsskiftet. Dog vil der være aktivitet i den psykiatriske del frem til engang i 2017.

Læs mere: Freja skal udvikle Haderslev Sygehus

Den 16. juni deltog Haderslev Kommunes Økonomiudvalg, Udvalget for Plan og Miljø samt andre byrådsmedlemmer og administrative medarbejdere fra kommunen i et fællesmøde. Her fortalte udviklingsdirektør i Freja Ejendomme, Carsten Rasmussen, om den viden og erfaring, som de skal trække på i samarbejdet med kommunen.

De konkrete scenarier, som Freja Ejendomme og Tegnestuen Mejeriet arbejder med, er indtil videre forbeholdt parterne ved mødet. Projektleder ved Freja Ejendomme, Rune Christiansen, fortalte, at forslagene nu skal bearbejdes og vurderes nærmere, og både lokalområdet, myndigheder, interessenter og samarbejdspartnere skal inddrages i en tæt og åben proces.

- Vi har store forventninger til det kommende samarbejde. Samarbejdet med Freja og de folk, Freja har allieret sig med, er kommet godt fra start, og den lokale inddragelse og opbakning er vigtig. Det er en stor og for os meget vigtig indsats, at sygehusområdet også fremover har betydning, synlighed og aktivitet for Haderslev Kommune – ja gerne for et meget større område. Området har en enestående placering, både i forhold til natur og by, men i aller højeste grad også til det store område, som den sønderjyske motorvej er porten til, siger borgmester i Haderslev Kommune, H.P. Geil, om mulighederne for sygehusområdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141