23948sdkhjf

Flügger har planer om at flytte tapetproduktion til Polen

Senest i 2011 har Flügger koncernen planer om at flytte sin produktion af tapet, væv og filt til Polen. Det berører i alt 31 medarbejdere på Fiona fabrikken i Fåborg. Den primære årsag til beslutningen er at sikre koncernens konkurrenceevne inden for tapet og vægbeklædning.
Over de næste fem år er det Flügger koncernens målsætning at flytte produktionen af tapet, filt og væv til Polen. Planen er, at det skal ske af to omgange. Først produktionen af filt og væv i juli 2008 og dernæst tapetproduktionen i 2011. Lageret forventer vi at flytte til Sverige i løbet af det næste år.

Hvis alt går efter planen, betyder det, at Fiona fabrikken i Fåborg lukker i 2011, og at koncernen fortsætter produktionen af tapet og vægbeklædning i eget i regi i Polen.

På nuværende tidspunkt har Fiona 31 ansatte, men mange af dem når pensionsalderen inden for de næste fem år.

- Vi vil gøre alt for at sikre vores medarbejdere job på Fiona fabrikken så længe som muligt. For dem, der først bliver berørt af udflytningen, vil vi så vidt muligt skabe arbejdspladser både i Fåborg og andre steder i koncernen, siger koncerndirektør i Flügger, Søren P. Olesen.

Sikre konkurrencedygtighed
Den primære årsag til planerne er, at koncernen har valgt Polen som det europæiske land uden for Skandinavien, hvor en stor del af dens fremtidige satsning på salg kommer til at foregå. En naturlig følge er at flytte dele af koncernens produktion til Polen. Det giver væsentlige interne synergieffekter og sikrer Flügger koncernens konkurrenceevne inden for tapet og vægbeklædning.

Flügger står også over for at skulle udskifte den nuværende håndværksmæssige produktion af tapeter med moderne teknologi. Med andre ord skal koncernen til at benytte en helt ny teknologiplatform. Og det har været med til at fremskynde processen.

De kommende år vil Flügger koncernen i øvrigt investere yderligere i design og produktudvikling, som fortsat kommer til at foregå i Danmark.

Endelig betyder Fiona fabrikkens placering i Fåborg centrum, hvor der både er detailhandel og beboelse, at fabrikken på sigt ikke har en optimal fysisk beliggenhed.

Tidlig udmelding
Koncerndirektør Søren P. Olesen er klar over, at tankerne med fabrikken kommer som et chok for medarbejderne i Fåborg.

- De knokler og har alle været med til at skabe det som Fiona navnet står for i dag. Men vi mener, at det er mest reelt at melde ærligt ud allerede nu, forklarer Søren P. Olesen.

Kilde: Flügger A/S, http://www.flugger.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125