Stort OPP-projekt i Aarhus et skridt nærmere
Aarhus Kommune vil opføre et stort nyt kontorbyggeri som OPP/OPS-projekt. Til projektet søger kommunen nu bestillerrådgiveren.
Projektet, der koster flere hundrede millioner kroner, skal gennemføres som OPP/OPS-projekt. I forbindelse med udarbejdelsen af kontorbyggeriet udbyder Aarhus Kommune nu bestillerrådgivningen.
Bestillerrådgiveren får blandt andet til opgave at planlægge og gennemføre det kommende OPP/OPS-udbud i samarbejde med juridisk og økonomisk rådgiver for projektet.
Den tekniske bestillerrådgiver skal følge projektet og byggeriet gennem hele projektets forløb fra arbejdet med indledende rådgivning i forhold til opstart af projektet og frem til aflevering og 1 års gennemgang af færdigt byggeri.
Værdien af kontrakten anslås at ligge i intervallet to og fem millioner kroner.
Kontraktperioden løber fra den 7. juli 2014 med færdiggørelse den 1. september 2018.
Fristen for at ansøge om prækvalifikation er den 2. juni 2014.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.