23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Alectia A/S
Stig Peter Christensen er indtrådt i bestyrelsen hos Alectia A/S (kilde: Børsen).

Alectia er en rådgivervirksomhed med specialer inden for blandt andet energi, arbejdsmiljø, procesteknik og byggeri.

Barslund Group A/S
Mette Barslund er indtrådt som bestyrelsesformand hos Barslund Group A/S i stedet for Anders Peter Drachmann (kilde: Børsen).

Barslund A/S er en entreprenørvirksomhed inden for anlægs- og forsyningsarbejder.

Boldsen A/S
Lars Hansen er blevet ansat som administrerende direktør hos Boldsen A/S i stedet for Jan Ehlers Lønstrup (kilde: Randers Amts Avis).

Boldsen A/S er en grossistvirksomhed indenfor VVS og VVT, men har også kompetencer inden for hydraulik, svejsning, savning, stål, energi, vand og entreprenør.

Bytømreren A/S
Jørgen Lægaard er indtrådt som bestyrelsesformand hos Bytømreren A/S (kilde: Jyllands-Posten).

Bytømreren A/S udfører alle former for tømrer- og snedkeropgaver.

Dalhoff Larsen & Horneman A/S
Jesper Birkefeldt, Lene Burup, Michael Jacobsen udtræder med virkning fra 28. april som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer hos Dalhoff Larsen & Horneman A/S.

DLH distribuerer hårdttræ, trælast og træbaserede pladeprodukter.

Niras Mapping A/S
Michael Hjerl Hansen er indtrådt i bestyrelsen hos Niras Mapping A/S i stedet for Per Viktor Markus Davelid, Sverige (kilde: Børsen).

Niras Mapping A/S leverer geodata og kortløsninger.

Solar A/S
Ulrik Clausen Damgaard er indtrådt i bestyrelsen hos Solar A/S i stedet for Preben Jessen (kilde: BIQ.dk).

Solar er blandt Danmarks førende el-, vvs- og ventilationsgrossister.

Strong-Tech Nordic ApS
René Östh Bach Christensen er udtrådt af bestyrelsen og direktionen hos Strong-Tech Nordic ApS (kilde: Jyllands-Posten).

Strong-Tech Nordic ApS er en danskejet virksomhed med produktspecialer indenfor lim og klæbemidler.

Østjysk Malerforretning ApS
Martina Melanie Rønde Andersen er indtrådt som direktør i det nystiftede selskab Østjysk Malerforretning ApS (kilde: Jyllands-Posten).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077