23948sdkhjf

Veto mod 21-etagers hotel i Sønderborg

Det nye hotel, som skal være et arkitektonisk vartegn i Sønderborg, er stødt på en stor forhindring. Haderslev Stift har gjort indsigelser imod projektet.
Haderslev Stift nedlægger veto mod størrelsen af det nye, cirka 85 meter høje hotel i Sønderborg og har sendt indsigelsen til Sønderborg Kommune i forbindelse med høringen om lokalplanen. Det oplyser Sønderborg Havneselskab.

Da planerne for det nye hotel blev præsenteret sidste år, var byggeriet blevet 11 meter højere end først meddelt og nåede op i 85 meters højde. Samtidig var omfanget øget med cirka 6.500 flere etagekvadratmeter.

Læs mere: Sønderborg får hotel på 85 meter.

Det er for tidligt at konkludere, hvordan det vil påvirke projektet. Forhandlinger må vise, hvor hårdt menighedsrådet og stiftet står i sagen, siger Michael Saxtorph, adm. direktør i Havneselskabet.

- Det kommer bag på os, at Haderslev Stift reagerer så negativt over for planerne om hotelprojektet. De møder, vi har haft med menighedsrådet og med stiftet har givet os det indtryk, at der er opbakning til hotelprojektet. Men nu må vi afvente, at Sønderborg Kommune som planmyndighed tager kontakt til menighedsrådet og stiftet. Havneselskabet forventer at være repræsenteret ved den dialog, som nu er nødvendig og som kræver en snarlig afklaring i forhold til byggeriets videre planlægning med byggestart om cirka et år, tilføjer Michael Saxtorph på byenshavn.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094