23948sdkhjf

Renover-prisen fortsætter i 2014

Byggebranchen har taget så godt imod tiltaget, at Danmarks bedste renovering skal findes igen til næste år.
Renover-prisen, der i år blev givet til den københavnske boligejendom Ryesgade 30 A-C, vil også til næste år blive uddelt til et projekt, der udmærker sig inden for renoveringsdisciplinen. Dermed fortsætter det mangeårige samarbejde mellem Realdania og GI om at give renovering den synlighed og status, som den fortjener.

Læs også: Danmarks bedste renovering er fundet

Renover-prisen er kommet godt fra start i forhold til at leve op til denne ambition. Tværfagligheden har været i højsæde og den faglige stolthed omkring renovering er vokset. Prisen har samlet branchen, på en måde, som ikke før er set. Derfor har Realdania og GI besluttet at uddele prisen igen til næste år:

- Da vi stiftede Renover-prisen, håbede vi, at den ville få opbakning i byggebranchen og være med til at skabe øget opmærksomhed omkring renovering. Vi er blevet positivt overraskede over, hvor godt der er blevet taget imod prisen, og hvor stor opmærksomhed den har fået. Derfor har vi besluttet at fortsætte med prisen endnu et år, siger Lars Axelsen, administrerende direktør i GI.

Udfordrer normerne
Ifølge Realdania-direktør Hans Peter Svendler har Renover-prisen ikke blot bidraget til at skabe et øget fokus på renovering. Den har også åbenbaret en perlerække af små og store renoveringsprojekter, som kan tjene som et inspirationskatalog for fremtidens renoveringsprojekter:

I år så vi mange spændende eksempler på, at branchen havde udfordret de konventionelle normer inden for renovering og eksperimenteret med produkter og løsninger. Det er den slags, der skal til, hvis vi skal løfte renoveringsdisciplinen. Vi er glade for at kunne uddele prisen igen i 2014, hvor vi forventer at kunne præsentere et felt af lige så høj kvalitet, siger han.

De nærmere datoer for, hvornår prisen uddeles, og hvornår der åbnes for indstillinger, vil blive offentliggjort på hjemmesiden www.renover.dk i løbet af oktober måned.

NØGLETAL OM RENOVERING
Renovering beskæftiger mere end 100.000 personer og udgør mere end 50 procent af omsætningen i bygge- og anlægsbranchen.

Der er mere end 2,5 mio. bygninger i Danmark til en samlet værdi af 3.700 mia. kr. – det dobbelte af Danmarks samlede BNP. Derfor kan god renovering betyde energibesparelser, økonomiske gevinster ved god forvaltning og forbedret produktivitet.

43 procent af Danmarks samlede energiforbrug bruges på vores bygninger. Der er derfor store potentielle CO2 besparelser ved energirigtig renovering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078