23948sdkhjf

Flere anlægsmillioner i Randers

Randers byråd afsætter ekstra anlægsmillioner med blik for både nu- og fremtid i budget 2014-2017 - og det trods overordnede besparelser på budgettet.
Tirsdag indgik et flertal i Randers Byråd forlig om budget 2014-2017. Ændringernes samlede effekt på driften viser en besparelse på 22 mio. kr. i 2014 stigende til 35,5 mio. kr. i 2017.

I forliget er der dog blevet plads til en række nye tiltag på anlægssiden, som udvides med 8,3 mio. kr. i 2014 og 4,1 mio. kr. i 2015.

Penge til havn, almene boliger og cyklister
På anlægssiden er der blandt andet afsat ekstra 5 mio. kr. til en ny adgangsvej til havnen fra det nye motorvejshængsel, som staten og havnen forventes at bidrage til. Adgangsvejen skal lette trafikken til og fra den stadig mere travle havn. Den nye adgangsvej skal ses i sammenhæng med Randers byråds beslutning om en gradvis udflytning af havnen mod øst for den nuværende sydhavn.

Forligspartierne afsætter også 3 mio. kr. til grundkapital i almene boliger på den såkaldte Falbegrund i 2015. Det er forligspartiernes ønske, at der på grunden både bliver bygget private lejligheder og støttet byggeri.

Endvidere afsætter forligspartierne 3 mio. kr. i 2014 og 1 mio. kr. i 2015 til at udbygge cykelstinettet.

Sociale klausuler
I forligsteksten har forligspartierne også valgt at indskrive betingelser, som skal sikre, at kommunens kontrakter og udbud så vidt muligt bliver udført på overenskomstvilkår. Det gælder også for underleverandørerne. Forligspartierne ønsker også , at eksterne leverandører iagttager et socialt ansvar, når de udfører opgaver for kommunen.

Budgetforliget bliver formelt vedtaget ved 2. behandling i byrådet den 10. oktober 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094