23948sdkhjf

Årstiderne Arkitekter bag nyt Silkeborg Stadion

Et nyt vartegn for byen, der samtidig skaber topoplevelse for tilskuerne. Det er ambitionen for det nye Jysk Park.
Ambitionsniveauet er højt i planerne for det nye stadionbyggeri i Silkeborg, som i 2016 skal stå klar til indvielse i Søholt Idrætspark som nærmeste nabo til Jysk Arena.

Jysk Park er tegnet af Årstiderne Arkitekter, der har stor erfaring med sportsarenaer. Arkitektfirmaet med hovedsæde i Silkeborg har således også stået for arkitekturen i de nye stadionbyggerier i Herning (MCH Arena) og Vejle, samt Jyske Bank Boxen i Herning og Blue Water Dokken, Esbjergs nye stadionhal.

- Den arkitektoniske idé i Jysk Park er at skabe et sammenhængende nyt formsprog i et ikonisk fodboldstadion, der vil være med til at give SIF og Silkeborg et nyt, stærkt image og være et fyrtårn udadtil, forklarer Per Laustsen, arkitekt MAA og founding partner i Årstiderne Arkitekter.

Nabo til Jysk Arena
Jysk Park er designet med afrundede former, der skaber en omsluttende og samlende helhed skabt ud fra idéen om at udformningen skal være med til at forstærke stemningen under fodboldkampene. Langsidetribunerne er kurvede, og anlægget fremtræder som en oval med sammenhængende tribuner hele vejen rundt om banen. Jysk Park får en kapacitet på 10.000 tilskuere, heraf 6.000 siddepladser. Der bliver anlagt nye parkeringspladser med plads til 800 biler.

Jysk Park bliver placeret som nærmeste nabo til Jysk Arena, og de to byggerier bliver forbundet med en rambla, der skaber sammenhæng mellem arenaerne. Dermed kan synergien mellem de to sportsarenaer udnyttes til at tiltrække arrangementer – eksempelvis store konferencer – som byen i dag ikke har faciliteter til at rumme.

Placeringen tæt på de kvarterer, hvor byens indbyggere bor og tæt på den nye Silkeborg-motorvej, der også er færdig i 2016, giver nem adgangsvej til fodboldoplevelserne.

Lokalplanen ventes på plads inden næste sommer, hvorefter byggeriet sendes i udbud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115