23948sdkhjf

Danske arkitekter bag nyt svensk rådhus

Henning Larsen Architects er med på det team, der har vundet konkurrencen om et nyt rådhus i Kiruna. Byen i det nordlige Sverige tager dermed hul på en omfattende byudvikling.
I samarbejde med Temagruppen Sverige, WSP Sverige og UiWE har Henning Larsen Architects vundet konkurrencen om et nyt rådhus i Kiruna i det nordlige Sverige.

Rådhuset, der bliver startskuddet på udviklingen af en helt ny bykerne i Kiruna, kommer til at består af to bygningsvolumener. Den inderste bygning er udformet som en krystal inspireret af den store forekomst af jernmalm i områdets undergrund. Den yderste bygning svæver som en ring rundt om krystallen og beskytter den mod regionens barske vejrforhold.

- Krystallen er et rådhus, som vi kan være stolte af, og vi er meget glade for i dag at kunne præsentere netop dette bidrag som vinderen. I bedømmelsesarbejdet har vi hentet hjælp hos flere eksperter og i diverse rapporter. Vi har også fået mange kommentarer fra offentligheden, og dem har vi selvfølgelig også lyttet til i juryarbejdet, siger Lisbeth Nilsson, formand for bedømmelseskomiteen.

Kiruna Kommune flytter rådhuset og de omkringliggende bygninger, fordi den omfattende minedrift i området har påvirket byens undergrund. I alt skal 2.500 lejligheder og 200.000 m² erhvervs-, kontor-, skole- og sundhedsbyggeri flyttes inden år 2035. Rådhuset er den første, store bygning, der påvirkes af udgravningerne, og bliver startskuddet på den nye bykerne i Kiruna. Rådhuset skal efter planen indvies i 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11