23948sdkhjf

Stor interesse i byggeri i Holstebro

Der bliver sat skub på udstykninger og byggemodninger i Holstebro for at følge med efterspørgselen. Allerede d. 1. september havde kommunen solgt flere byggegrunde end i hele 2012.
I 2012 blev der handlet 48 kommunale byggegrunde i Holstebro Kommune. Tallene for 2013 er indtil videre, at der er solgt 49 byggegrunde og 4 storparceller, mens 3 byggegrunde er tilbagekøbt. Der er næsten udsolgt i Gårdhøje-området og Mejrup, mens der stadig er ledige grunde i Halgård.

- Nu har vi måske et positivt problem, for det er vigtigt at have et stort og varieret udbud på hylderne. Det næste store udstykningsområde ved Hornshøj er der sat fuld kraft på, men det tager tid at byggemodne, siger Lars Møller, kommunaldirektør i Holstebro Kommune.

De første grunde i den nye bydel på 52 grunde ved Hornshøj bliver klar til salg i løbet af efteråret.

I de ’gode år’ inden finanskrisen solgte kommunen i gennemsnit 120 byggegrunde om året (2003 – 2007). I perioden 2008 til 2012 dykkede salget til det halve – nemlig 58 byggegrunde i gennemsnit om året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094