23948sdkhjf

Renæssancehavnsprojekt kaster mere af sig

Byrumsprojekt sætter det bevaringsværdige gårdrum ved Toldboden i Kerteminde i stand. Det sker som del af det nye aktive bymiljø i det historiske centrum af Kerteminde.
Kerteminde Kommune arbejder sammen med Realdania på fuldt tryk med at skabe en nyfortolkning af den gamle renæssancehavn i byen. Området har i mange år fungeret blandt andet som parkeringsplads, men når projektet står færdigt vil renæssancehavnens kulturhistoriske og arkitektoniske identitet være genopstået og området være centrum om et aktivt byliv i snitfladen mellem byen og vandet.

Gårdrummet ved Toldboden har en meget central beliggenhed i det nye havnebyrum, men er i øjeblikket i en stand, som ikke gør det muligt for borgere og turister at anvende gården. Realdania har nu valgt at give 850.000 kr. til en istandsættelse af gårdmiljøet, så det igen kan indgå som en aktiv del af byens liv.

- Det er oplagt at integrere gårdrummet ved Toldboden med nyfortolkningen af renæssancehavnen. Gårdrummet udgør et væsentligt bidrag i fortællingen om byens historie og bliver nu igen gjort til en levende del af Kertemindes bygningsarv, siger Anne-Mette Gjeraa, projektleder i Realdania.

Indvielsen af gårdrummet ved Toldboden vil finde sted inden årets udgang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125