23948sdkhjf

Arkitektkonkurrence på vej om udvikling af Nyborg Slot

Et nyt stort projekt skal fremtidssikre og udvide Nyborg Slot med et nyt besøgscenter samt knytte det tættere til byen Nyborg.
Nyborg Slot og residensstad udgør et unikt kulturarvsmonument fra Danmarks middelalder med den velbevarede middelalderbyplan og slottet på voldstedet midt i byens centrum.

Denne enestående kulturarv ønsker Nyborg kommune, Østfyns Museer og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme at formidle endnu klarere for omverdenen.

Derfor har parterne siden 2010 arbejdet i en dialog med Kulturstyrelsen med henblik på at afdække stedets potentiale og udvikle en vision, der kan fremtidssikre de eksisterende bygninger, tilføre ny arkitektur i form af et besøgscenter og udvikle et nyt byrum i tilknytning til slotsområdet.

Ambitiøst projekt
Parterne bag projektet ønsker at sætte fokus på fortællingen om Nyborg som rigets centrum i middelalderen. Historien skal formidles i nye rammer og sammenhængen mellem slot og by skal fremhæves. Arbejdet vil indbefatte en omfattende restaurering af hovedslottet, tilføjelsen af en ny fløj der skal fungere som formidlings og besøgscenter, genfortolkning af borggård og det 4-fløjede borganlæg, bearbejdning af byrummet foran borgholmen og endelig en ny forbindelse til borgholmen.

Arbejdet ledes af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som ejer Nyborg Slot, og projektet gennemføres i et tæt samarbejde med Østfyns Museer, Nyborg Kommune og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Parterne er alle repræsenteret i projektets styregruppe.

I den indledende fase deltager Realdania med fem mio. kr. til forundersøgelser og programmering. Denne fase efterfølges af en eller flere arkitektkonkurrencer, der forventes afsluttet i sommeren 2014. Det samlede projekt ventes færdigt i 2017.

- I Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme arbejder vi for at bevare og nyttiggøre kulturarven. I dette lys er Nyborg Slot et fantastisk perspektivrigt projekt, hvor et meget centralt historisk dansk slot nu bliver løftet ved en tiltrængt restaurering, som giver rum for øget anvendelse og formidling gennem de nye publikumsfaciliteter, udtaler direktør i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Anders V. Møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084