23948sdkhjf

Eksportvækst i milliardklassen

Mens arkitekter og entreprenører har svært ved at holde dampen oppe, buldrer ingeniørerne fortsat af sted på eksportmarkederne.
Landets rådgivende ingeniørvirksomheder kunne igen fra 2011 til 2012 glæde sig over en eksportvækst på den gode side af milliarden. Det fremgår af den seneste eksportprofil, som Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Byggeri har udarbejdet.

Samlet set steg omsætningen uden for Danmark fra 9.699 til 10.816 mio. kr. og udgjorde 55 procent af den rådgivende ingeniørbranches samlede omsætning i 2012.

- Der er to årsager til, at rådgivende ingeniører har en stigende international omsætning. Den ene er, at branchen har opgaver i hele verden og derfor ikke er så berørt af et nedadgående europæisk marked. Den anden er, at vi i branchen bruger vores globale datterselskaber som en del af forretningsstrategien. Det betyder, at vi trods høje danske lønninger kan holde os mindst lige så konkurrencedygtige som vores konkurrenter på de internationale markeder, lyder forklaringen fra Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Han mener, at den globale tilstedeværelse generelt er med til at gøre den rådgivende branche mere robust.

- En konsekvens af dette er også, at vi i år kan konstatere, at såvel omsætning som beskæftigelse faktisk er højere, end før krisen ramte i 2008, siger FRI-direktøren.

Samlet set er de tre faggruppers eksport faldet fra 21.491 til 20.966 mio. kr. Det svarer til 2,4 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096