23948sdkhjf

Energioptimerende restaurering af landets ældste Købmandsgård

Bindeballe Købmandsgård mellem Vejle og Billund, er Danmarks største købmandsmuseum. Gården får nu støtte til en gennemgribende energioptimeret restaurering.
Med sine 115 år er Bindeballe Købmandsgård landets ældste igangværende købmandsgård og samtidig det største købmandsmuseum.

Gårdens isolering er så dårlig, at det er svært at opholde sig indenfor om vinteren til gene for både gæster og personale. Derfor har ildsjælene nu fået støtte til at igangsætte et energibesparende renoveringsprojekt, der demonstrerer en mønsterværdig vedligeholdelse af bygningernes originale håndværksmæssige kvaliteter, bl.a. tilbageføres hovedhuset med nyt tag og kviste, ligesom staldbygninger får nyt tag. Fremover vil det blive attraktivt både at arbejde på og besøge den gamle købmandsgård året rundt.

Til gavn for 100.000 gæster
Det samlede budget for projektet er 1,4 mio. kr. Projektet støttes af Realdania, LAG fonden, Vejle Kommune, Kirkbi Fonden og Fonden for Jelling Sparekasse.

Det er arkitektfirmaet Brøgger Arkitekter der står for gennemførelsen af byggearbejderne.

Bestyrelsesformand for den Selvejende Institution Bindeballe Købmandsgård, Kaj Pedersen, er rigtig glad for denne økonomiske saltvandsindsprøjtning, der muliggør den nødvendige renovering.

Foreningen den Selvejende Institution Bindeballe Købmandsgård ejer Købmandsgården, som de fik foræret i 2003. Foreningen består af frivillige ildsjæle, der udover at drive den levende museumsbutik desuden hvert år fortæller de ca. 80.000-100.000 gæster om købmandsgårdens og købmandsfagets historie.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094