23948sdkhjf

Nordjyder gør det mest selv – københavnere og århusianere mindst

Beboerne i Region Nordjylland bruger flest penge på materialer og færrest penge på håndværkere i forhold til resten af landet.
Nordjyderne finder oftest boremaskine og sav frem, når deres bolig skal vedligeholdes, mens man de fleste andre steder i landet oftest ringer til en professionel håndværker.

Nordjyske husstande bruger i gennemsnit 3.226 kr. om året på materialer til reparation af boligen, mens indbyggerne i fx Hovedstadsområdet og i Midtjylland kun bruger omkring 1.400 kr. Det skriver bolius.dk. som har tallene fra Danmarks Statistik

Samtidig bruger nordjyderne i gennemsnit kun 1.802 kr. på at hyre professionelle håndværkere, mens man i resten af landet bruger mellem 2.100 og 3.000 kr. Region Midtjylland og Region Syddanmark bruger flest penge på håndværkere, men også indbyggere i Hovedstadsområdet trykker hurtigt på nummeret til en professionel håndværker.

”Hvor svært kan det være?”
Livsstilsekspert Niels Folmann, der er aktuel i Danmarks Skønneste Hjem på DR1 og derfor har set forskellene i danskernes måde at vedligeholde deres boliger på nærmeste hold, er ikke overrasket over tallene.

- Nordjyderne har den der holdning: ”Det klarer vi da selv. Så svært kan det ikke være at bygge en carport”, siger han til bolius.dk

Bolius Boligejeranalyse 2013 viser samme tendens som Danmarks Statistik. 57 procent af boligejerne i Nordjylland bruger professionelle håndværkere til større tiltag, mens op mod 64 procent gør det i de andre regioner.

Småreparationer gør de fleste selv, uanset hvor de bor. Men der er dog flest i Nordjylland, der gør det helt selv, mens indbyggerne i resten af landet oftest får hjælp fra venner og familie.

Akademikere med mange tommelfingre
Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen mener, at det er de store kulturelle forskelle mellem universitetsbyer og resten af landet, der har betydning for, om man selv fatter hammeren eller ringer til en professionel.

- Ser vi på de store universitetsbyer København, Odense og Aarhus, er der flere højtuddannede, flere der har en høj indtægt, og nok også flere der har lidt mange tommelfingre og måske ikke har kompetencerne eller præferencen til at gøre det selv, siger han til bolius.dk.

Michael H. Nielsen mener dog også, det kommer an på størrelsen af éns pengepung, om man bruger professionelle håndværkere eller gør det selv.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109