23948sdkhjf

Fem konsortier prækvalificeret til stor sønderjysk anlægsopgave

Banedanmark har valgt tilbudsgivere til arbejdet med en opgradering af sporene mellem Vamdrup og Vojens. Projektet har et budget på 742 mio. kr.
Jernbanestrækningen mellem Vamdrup og Vojens skal udbygges med et elektrificeret dobbeltspor og moderniseres, så hastigheden for passagertog kan hæves til 160 km/t.

Projektet, der har et budget på 742 mio. kr., går i jorden i foråret 2014 og det nye dobbeltspor står efter planen færdigt i 2015.

Banedanmark har fået fem ansøgninger om at komme i betragtning som tilbudsgivere, og alle fem er blevet prækvalificeret til at give tilbud på opgaven med at anlægge dobbeltspor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens.

De fem konsortier, der er prækvalificeret er:
• Aarsleff Bane og Anlæg I/S
• GCF S.p.A
• Joint Venture Vamdrup-Vojens: Willke/Wiebe/SPL
• M.J. Eriksson A/S
• Arkil A/S Anlæg


De fem konsortier får tilsendt udbudsmaterialet til første tilbud fra Banedanmark i primo september 2013. Banedanmark forventer at kunne indgå kontrakt med et af konsortierne i det tidlige forår 2014 efter forhandlinger med alle fem i løbet af vinteren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083