23948sdkhjf

Ny divisionsdirektør i MT Højgaard

Det bliver den tidligere koncerndirektør i Tryg, Peter Falkenham, der skal stå i spidsen for byggeriaktiviteterne øst for Storebælt.
Peter Falkenham bliver fra den 2. september ny divisionsdirektør i MT Højgaard. Han skal være direktør for den division, som varetager virksomhedens byggeaktiviteter øst for Storebælt.

Divisionens hovedopgaver omfatter blandt andet store virksomhedsdomiciler, hospitalsbyggeri, OPP-projekter og renovering af beboelsesejendomme fra 1960’erne og 1970’erne.

Peter Falkenham, som er 55 år, har tidligere været koncerndirektør og medlem af direktionen i Tryg Forsikring A/S og adm. direktør i ABB-koncernen.

- Vi har været igennem en meget grundig rekrutteringsproces, og med Peter Falkenham får vi en yderst erfaren og kompetent divisionsdirektør. Byggeriet af store projekter foregår langt hyppigere som langsigtede og strategiske samarbejder med kunder og investorer, og vi er yderst tilfredse med, at vi har været i stand til at tiltrække en så stærk strategisk profil med et stort netværk i dansk erhvervsliv, siger Søren Ulslev, koncerndirektør i MT Højgaard.

Peter Falkenham er uddannet civilingeniør, og han glæder sig nu til at komme lidt tættere på sit gamle fag.

- Jeg ser frem til en hverdag, hvor jeg i tæt samarbejde med kunderne både kan være med til at udvikle rammerne for den danske byggebranche og være med til at drive konkrete byggeprojekter frem. Samtidig optimerer byggebranchen brugen af digitale værktøjer, og her forventer jeg at kunne bidrage med mine erfaringer fra forsikringsbranchen, siger Peter Falkenham.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174