23948sdkhjf

Entreprenør sætter fart på butiksbyggeri

Faaborg-Midtfyn Entreprenøren forventer at have en ny Fakta-butik klar midt i november – to en halv måned før lovet. Sporene fra de seneste års vinterstilstand skræmmer.
Det skriver Midtfynsposten.

Entreprenørselskabet har derfor sat tempo på arbejdet med den nye butiksbygning i Ferritslev. Firmaet bliver selv ejer af bygningen, der så lejes ud til Fakta.

Ifølge aftalen med kæden skal butikken stå klar 1. februar næste år. Men for at være sikker på at undgå byggestop hen over vinteren håber man ved Faaborg-Midtfyn Entreprenøren på at være klar allerede midt i november.

Flere firmaer på stedet
- Jeg regner med, at vi bliver færdige med at rive husene ned i løbet af ugen, og så skal vi have gjort grunden klar. I uge 38 kommer beton-elementerne, og så begynder det at ligne en butik, siger Kim Skovløkke Jørgensen fra Faaborg-Midtfyn Entreprenøren til Midtfynsposten.

Entreprenørselskabet skal selv have tre til fire mand i gang på byggepladsen. Hertil kommer så håndværkere fra andre firmaer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079