23948sdkhjf

Samarbejder om at gøre Odense klimaklar

Klistermærker med bølger og gummistøvler skal de kommende uger synliggøre Odense Kommunes og VandCenter Syds arbejde med at gøre Odense klimaklar.
Odense skal gøres klimaklar, så byen er rustet til at stå imod skybrud og havvandstigninger i fremtiden. For at lykkes med det har Odense Kommune søger man input til en fælles klimatilpasningsplan fra alle - både kommune, forsyningsvirksomheder og borgere. Derfor er et debatoplæg netop sendt i fjorten dages forudgående høring.

Klimatilpasningerne har til formål at tilpasse tilpasse byen på et klima med kraftigere regnskyl og stigende havvand. Samtidig åbner klimatilpasning nye muligheder for at skabe en unik by med blåt og grønt i fokus. Åbne kanaler, grønne tage, rekreative områder og kølende regnvandsbede på en varm sommerdag bliver måske en del af fremtidens Odense.

Samtidig med at debatoplægget sendes i fjorten dages høring, lanceres hjemmesiden www.klimaklar.nu . Hjemmesiden skal gøre det lettere at blive hørt i forbindelse med planprocessen og give borgerne ideer til, hvordan de selv kan være med til at gøre Odense klimaklar. På hjemmesiden er der også links til høringsportalen, hvor det er muligt at se de kort, som viser hvor i Odense, der størst risiko for oversvømmelse.

Klimatilpasningsplanen for Odense
Regeringen har i sin handlingsplan for klimasikring af Danmark besluttet, at alle landets kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan.

Odense Kommune og Vandcenter Syd arbejder derfor med en klimatilpasningsplan – KlimaKlar By, Odense. Planen skal sætte retning på hvor, hvordan og hvad vi i fremtiden skal gøre for, at skybrud så vidt muligt ikke giver trafikale gener, oversvømmede kældre og overløbene kloaker.

Foreløbigt er Odense kommune blevet kortlagt med et skybrudskort, et havvandsstigningskort, et værdikort og et risikokort. Det er disse kort, der nu skal analyseres med henblik på at vurdere, hvor udfordringerne er størst, så den kommende klimatilpasningsindsats kan prioriteres.

Odenses borgere vil blive inviteret til at give deres input til planen undervejs i processen. Både nu i forbindelse med en forudgående høring og på borgermøder i løbet af efteråret. Planen offentliggøres som et tillæg til kommuneplanen.

Læs mere om klimatilpasningsplanen på: www.klimaklar.nu og om nogle af de klimatilpasningsprojekter, som allerede er blevet gennemført i Odense på www.vandcenter.dk/viden/projekter .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11