Husejerne lukker øjnene for energifrås

9 ud af 10 danske husejere mener ikke, at deres bolig har brug for energiforbedringer. Tallet står i skærende kontrast til det faktum, at næsten halvdelen af de danske huse fråser med energien.

Artiklen er skrevet af Anja Binderup og oprindeligt bragt i Dansk Byggeris nyhedsbrev "Barometer"

Noget tyder på, at boligejerne har et urealistisk billede af deres hus´ energitilstand. De har den opfattelse, at deres bolig er god og sund – og er derfor ikke synderligt motiverede for at lave energiforbedringer.

En ny undersøgelse foretaget af You Gov for Dansk Byggeri viser, at 90 procent af de danske husejere ikke mener, at deres bolig har behov for energiforbedringer. Husejernes egen vurdering stemmer desværre ikke overens med virkeligheden, idet næsten halvdelen af de danske husstande har et energimærke, der er dårligere end et D-mærke.

- Vi skal have gang i energirenoveringen af de danske parcelhuse. Men markedet står næsten stille. En del af forklaringen er, at husejerne enten ikke ved eller, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

De lavthængende frugter
Dansk Byggeri opfordrer desuden til, at man høster de lavt hængende frugter ved at sikre, at husejerne tænker i energirigtige løsninger, når de alligevel skal renovere boligen. Og der er nok at tage fat på, for behovet for at renovere vil eksplodere i de kommende år.

De mange parcelhuse, der blev bygget mellem 1965 og 1980, er nemlig ved at trænge til en kærlig hånd. Tal fra SBi viser således, at boligejerne frem til 2050 skal have sat nye vinduer, facader og tage i stand for mellem 9 og 14 mia. kr. om året.

- Det arbejde skal naturligvis gøres energirigtigt. Netop tag, vinduer og facader betyder utrolig meget for energiregnskabet, så det er nu, vi skal slå til. Ellers kommer muligheden først igen om 30-50 år, fastslår Michael H. Nielsen, og fortsætter:

- Ekstraudgiften til energirigtige byggevarer er beskeden, så det vil være synd og skam for både husejerens pengepung og miljøet, hvis man ikke vælger at energioptimere, når man alligevel skal renovere sit hus.

Vigtige dråber i havet
Selvom et nyt tag her og et sæt nye vinduer der kan synes som små dråber i det store hav, når man taler et fossilfrit samfund, så er indsatsen hos de enkelte husejere langt fra uvæsentlig i det store perspektiv. For at nå målet om, at den danske bygningsbestand skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2035 – om blot 22 år – er det alfa og omega, at også husejerne er med på vognen.

- Vi når aldrig de politiske målsætninger uden også at inddrage de private husejere. Men det kræver, at de bliver klædt ordentligt på. Først og fremmest skal de være klar over, at deres hus har behov for forbedringer. Dernæst kræver det, at de har et økonomisk incitament, siger Michael H. Nielsen.

Den politiske holdning har hidtil været, at markedet selv kommer i mål på det private boligområde. Men det har vist sig ikke at holde stik.

- De påståede besparelsespotentialer har ikke været rentable nok til at kunne tjene sig selv hjem over en tilpas kort årrække. Så nu er vi desværre vidner til, at der er sket alt, alt for lidt, siger Michael. H. Nielsen.

Behov for økonomisk tilskud
Men der er ved at danne sig nye politiske strømme, og klima-, energi- og bygningsministeren har netop fremlagt forslag til en ny lov, der via en certificeringsordning skal gøre det lettere for boligejerne at få adgang til kvalificeret rådgivning. Og ved årsskiftet forventes initiativet Grøn Boligkontrakt at blive sat i søen. Initiativet skal gøre det nemmere for boligejeren at foretage energirenoveringer og fremme finansiering af energibesparelsesprojekter. Desuden forventes regeringens strategi for energirenovering fremlagt ved årsskiftet.

- Det er alt sammen vigtige skridt i den rigtige retning. Men politikerne bliver nødt til at tage boligejernes nølen alvorligt. Det handler ikke kun om adgangen til rådgivning og adgangen til finansiering. Det handler i ligeså høj grad om at få boligejerne til at agere, hvilket kræver økonomiske incitamenter, der er stabile og har en volumen, der aktiverer boligejerne, siger Michael H. Nielsen, og fortsætter:

- Her bør politikerne allerede nu igangsætte en plan for, hvordan en grøn udgave af BoligJob-ordningen kan iværksættes, når den nuværende ordning udløber i 2014. Og det skal vel at mærke være en ordning, der er målrettet netop energiforbedringer af boligen, hvilket betyder, at volumen skal øges.

Om undersøgelsen
YouGov har for Dansk Byggeri gennemført en spørgeskemaundersøgelse om energirenovering blandt husejere. I undersøgelsen indgår besvarelserne fra personer, der ejer eget stuehus til landbrugsejendom, parcelhus/villa eller et række-, kæde- eller dobbelthus. Det betyder, at resultaterne skal tolkes som "af den del af befolkningen, som er husejere". Der er i alt spurgt 2.013 personer.