23948sdkhjf

Finanslovforslag øger offentlige investeringer

Regeringen løfter de offentlige investeringer til 44 mia. kr. i 2014 med det netop fremsatte Finanslovforslag 2014.
De offentlige investeringer får et løft til 44 mia. kr. i 2014 mod 41,25 mia. kr. i 2013 med det finanslovforslag, som finansminister Bjarne Corydon (S) præsenterede tirsdag formiddag på vegne af regeringen.

Pengene skal blandt andet bruges til byggeri af ny Storstrømsbro og Holstebromotorvejen.

- Regeringens politik er afbalanceret. Vi stimulerer økonomien så meget vi kan, uden at gamble med tilliden til dansk økonomi og med den rekordlave rente, der både gavner familiernes økonomi og virksomhedernes investeringer, siger Bjarne Corydon om forslaget, som bærer titlen ”Vækst og balance”.

Forventer øget beskæftigelse
Regeringen havde på forhånd ladet sive, at de offentlige investeringer ville få et ekstra løft, så reelt indeholder finanslovforslaget ikke de store overraskelser for eller nye gaver til erhvervslivet.

Foruden løftet af de offentlige investeringer øremærker regeringen 75 mio. kr. årligt til bekæmpelse af social dumping frem til 2017.

Det er regeringens forventning, at den økonomiske politik vil løfte den private beskæftigelse med 15.000 personer i 2014 foruden 2.000 flere ansatte i den offentlige sektor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079