Ny vejledning til bedre belysning
For at give et bedre grundlag for valget af belysning, som kommuner investerer millioner i i disse år, har to ingeniørstuderende udarbejdet en ny vejledning. Den skal sikre, at energibesparelserne kommer til at rime på god belysning og sundt indeklima.
Modelfoto/Colourbox.
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Men det kan vise sig, at der i de mange gode miljøbestræbelser gemmer sig en bjørnetjeneste overfor børnene. For alt for sjældent er skolerne opmærksomme på, at belysning har afgørende betydning for indeklimaet i klasserummene og dermed for elevernes trivsel og sundhed, mener Rasmus Juul, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet:
- Det visuelle indeklima har stor betydning for elevernes oplevelse af trivsel, forudsætninger for at lære og deres koncentrationsevne. Desværre er det ikke på dagsordenen ret mange steder, når skolerne skal udskifte de traditionelle lyskilder, fordi det drukner i gode intentioner om at reducere energiforbruget mest muligt. I dag vælger man typisk én belysningsløsning, og så udskifter man lyskilderne i alle rum uden at tage højde for, hvad det skal bruges til, og at det kan påvirke op imod 30 procent af indlæringen hos børn.
Han har sammen med sin medstuderende, Steffen Schreiber, undersøgt danske skolers renoveringspraksis og betydningen af LED-lyskilder for det visuelle indeklima.
Optimal belysning og indlæring
Derudover har de to studerende samlet erfaringer fra den internationale forskning, og det tyder på, at lys bør have et større fokus, når man vil opnå et sundt indeklima på skoler.
Man vurderer lysforhold ud fra blandt andet mængden af dagslys, lampernes udstrålingsmønster, lysstyrke og farvetemperatur. Kunstlyset i et rum bør derfor altid kunne reguleres, så det spiller optimalt sammen med skiftende vejrforhold, forklarer Jesper Juul og fremhæver at det er vigtigt at kunne regulere lysstyrken i Danmark, hvor mængden af dagslys skifter meget med årstiderne.
Børns syn er først færdigudviklet i 14-årsalderen, og de opfatter derfor lys anderledes end voksne. Trods dét, er lovgivning og vejledninger i dag udelukkende baseret på de voksnes præmisser og tager ikke højde for mulighederne i moderne belysningsteknologi og de seneste års viden om sammenhængen mellem visuelt indeklima og børns trivsel og læring. Derfor har de to ingeniørstuderende gennemført deres eget studie af børns lyskildepræferencer, og resultaterne er overraskende.
I tre testlokaler blev monteret henholdsvis LED-lamper med et koldt lys, LED-lamper med et varmt lys, og gamle, energislugende” lysstofrør.
- Til vores overraskelse kunne vi se, at børnene foretrak de gamle lysstofrør frem for de nye LED-lamper, de fleste skoler køber i dag. Det kan måske tyde på, at de ikke trives med stille lys uden flimmer, fordi det er hårdt for øjnene. LED-lysets farvesammensætning ligner dog dagslyset mest, og det er derfor som regel altid at foretrække. Undersøgelsen tyder dog på, at vi bør give samspillet mellem kunstlys og dagslys en større opmærksomhed på skoler, så vi kan skabe en atmosfære, der rammer børnenes præferencer bedre. Vi kunne for eksempel tydeligt se, at især de yngste børn oplever det som rarere at være i rum med varme farvetemperaturer, men at de føler sig mest effektive og koncentrerede med kolde farvetemperaturer, siger Steffen Schreiber.
De to ingeniørstuderende har nu samlet en række anbefalinger i en folder om skolebelysning. I første omgang skal den stilles til rådighed for alle indkøbsansvarlige ved skoler og institutioner i Aarhus Kommune.
