23948sdkhjf

HP Byg billigst på nordjysk boligprojekt

Aars Boligforening har netop afholdt licitation på et byggeri med 55 boliger, der skal stå færdigt i 2015.
Syv firmaer var prækvalificeret til hovedentreprisen på byggeriet af 55 boliger med butikker og kontorer i stueplan samt p-kælder.

Licitationen er netop afsluttet, og ifølge Nordjyske Stiftstidende var HP Byg billigst med et bud på 102.850.000 kr.

Herefter fulgte E. Bodilsen med 106.893.750 kr., NCO med 108.625.000 kr. og M. Thomsen Støt med 109.938.750 kr. Nummer fem i rækken var Knudsgaard A/S med 110.773.750 kr., mens nummer seks og syv var Arne Andersen Vrå A/S og NCC Construction med bud på henholdsvis 112.200.000 kr. 119.611.250 kr.

- Ved en hovedentreprise er det lidt sværere at sammenligne tilbuddene - de er ikke så detaljerede, så derfor skal vi i de kommende dage have kigget materialet meget nøje igennem. Der ligger faktisk et temmelig stort stykke arbejde foran os, men vi skal være færdige indenfor de næste 14 dage, for her skal der indsendes skemaer til Vesthimmerlands Kommune, siger formand Niels Krogh Madsen fra Aars Boligforening til Nordjyske.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078