23948sdkhjf

Fortsat mange farlige byggepladser

En uanmeldt aktion på byggepladser landet over resulterede i et højt antal forbud og strakspåbud.
Onsdag var Arbejdstilsynet på uanmeldt besøg på byggepladser over hele landet for at inspicere arbejdsmiljøet.

I alt 137 byggepladser fik besøg, og resultatet var 11 forbud og 130 strakspåbud. I lighed med tidligere aktioner giver tallene således et billede af, at byggepladserne er farlige arbejdspladser.

- Desværre er resultatet som ventet. Lovgivningen om sikkerhed ignoreres af mange byggefirmaer og bygherrer, lyder meldingen fra BAT.

Her glæder man sig dog samtidig over, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har bedt Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter i byggeriet om at udarbejde en handlingsplan for et langsigtet og markant løft af sikkerheden i branchen.

- Byggefagene i BAT ser frem til, at vi får udviklet en ny og højere standard for sikkerhed i byggeriet. Vi ved, hvad der skal til. Sikkerhed er et spørgsmål om at tage ansvar og have vilje til at udvise ”sikker praksis” hver eneste dag, lyder det.

Arbejdstilsynet oplyser i øvrigt, at man vil følge op på aktionen i nærmeste fremtid og igen besøge de byggepladser, som fik reaktioner onsdag.

Resultater af aktionen den 14. august 2013
Forbud Strakspåbud
Nedstyrtningsfare til lavere niveau 11 58
Fald- og snublefare i samme niveau 0 15
Fare for tilskadekomst ved manuel håndtering 0 14
Anden alvorlig fare 0 24
Fællesforanstaltninger og bygherrens pligter 0 19
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078