23948sdkhjf

Den lokale tømmerhandel legede med

Stark Skanderborg leverede bl.a. sidde- og flydemøbler samt mere end seks vognlæs krydsfinér til den netop afsluttede Skanderborg Festival.
Hvem siger, at byggemarkeder absolut skal være kedelige? Det gør de i hvert fald ikke i Stark Skanderborg, som igen i år var med på ”Danmarks Smukkeste Festival”.

- Festivalen er jo siden begyndelsen vokset op af lokalområdets engagement, og for os er det hvert år en stor fornøjelse at være med til at give folk nogle anderledes oplevelser i uformelle rammer. Vi vil gerne vise, at vi som byggemarked ikke kun står for det faglige og seriøse. Vi leger også meget gerne med på de lidt skæve og sjove projekter, siger trælastdirektør Jan Busk.

Stark Skanderborg har bl.a. leveret mere end seks vognlæs krydsfinér til alle barer og boder. Hertil kommer siddemøbler udformet som store tændstikæsker og flydemøblerne med mikado-tag, tegnet af arkitekt Jesper Danø.

Flere måneders forarbejde
Arbejdet med de mange kreative konstruktioner og festivalens øvrige byggerier kræver et godt samarbejde mellem festivalen og leverandørerne for at få logistikken til at glide.

- Næsten helt frem til åbningsdagen er området en kæmpestor byggeplads, hvor lastbiler med byggevarer holder side om side med store vognlæs af frugt og udstyr til scenerne. Vi starter derfor allerede i januar med at planlægge leverancerne sammen med festivalen, så der kommer det rigtige flow i tingene. Vi har desuden døgnbemanding på fra ca. tre uger før festivalstarten, så vi hurtigt kan springe til, hvis de lige står og skal bruge fx 50 myggelamper den næste dag. Der kommer nogle gange nogle lidt mærkværdige, men sjove ordrer derudefra, griner Jan Busk.

Fokus på miljø og genbrug
- Men selv om det er en festival, så skal alt det byggemæssige jo stadig overholde de almindelige myndighedskrav med godkendelser osv. Desuden kræver beliggenheden, at der tages hensyn til, at skoven ikke lider overlast. Chaufførerne følger fx en særlig code of conduct for at undgå skader på træerne, forklarer trælastdirektøren og fortsætter:

- Festivalen gør i det hele taget meget for at passe på området og bruger meget krudt på at genbruge og reparere materialer, så der ikke bliver smidt så meget ud hvert år. 14 dage efter, at det er slut, er det ikke til at se, at der lige har været en festival forbi, pointerer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11