23948sdkhjf

Kinas dårlige byggeri

Kinesiske analytikere anslår, at størstedelen af Kinas bygninger når enden af deres livscyklus efter blot 20 år.
Det er et problem, fordi fremtidige generationer efterlades med kæmpemæssige omkostninger til renovation og genopbyggelse. Derfor skal byggestilen lægges om, siger eksperter.

I Kina bliver bygninger revet ned og genopbygget igen og igen. Revnede husfacader og forældede varme-, strøm- og brandinstallationer er hverdagskost, der med tiden gør Kinas bygninger ubeboelige.

En blanding af høj efterspørgsel og manglende opsyn og lovgivning er årsagen til, at denne byggestil for lov til at dominere, siger eksperter til China Economic Review. Den gennemsnitlige levetid for kinesiske bygninger vurderes til 35 år – mod 74 år i USA og 132 år i Storbritannien.

Sjusk er hverdagskost
I 2009 kunne beboere i Shanghai se til, hvordan et 13-etagers boligbyggeri bogstaveligt talt væltede om på siden kun få stadier inden sin færdiggørelse. Sidste år kollapsede en kun 10 måneder gammel motorvejsbro og sendte fire lastbiler i et styrt på over 30 meter mod jorden – konstruktionen var fyldt med grene, småsten og poser med uidentificerede materialer. Disse er naturligvis ekstreme eksempler, men sjusk er snare reglen end undtagelsen i Kinas byggeri.

Siden 2007 er mindst 18 broer styrtet sammen i Kina, og ofte ses bygherrer afvige fra indledende byggeplaner og anvende billigere materialer af ringere kvalitet, skriver China Economic Review. Men selv hvis strengere lovgivning bliver indført og håndhævet fremadrettet, kan Kina ikke undslippe skaderne fra mange års dårlige byggerier.

Kombinationen af ekstrem efterspørgsel og manglende kontrol betyder, at sjusket byggestil lever i bedste velgående. Men nutidens efterspørgsel og krav formår ikke at adressere de truende problemer for fremtiden.

Robert Blohm, økonom og direktør for konsulentfirmaet Keen Resources Asia, spår, at Kinas vækstmotor vil miste dampen om to årtier. Massive urbaniseringsrater og befolkningstal vil stagnere, og sådanne trends vil, som det er set i Sydkorea, bringe Kinas supervækst til ende, fortæller han til China Economic Review.

Det er samtidig til den tid, at en masse af Kinas byggerier vil nå sin 30 års levetid og vil skulle genopbygges. Således efterlades en svækket økonomi med en efterregning på det byggeri, som Kinas økonomiske boom har produceret.

Danmark som forbillede
Derfor må udviklingen vendes, hvis ikke problemet skal eskalere yderligere. Glen Mikkelsen fra DI i Shanghai fortæller:

- Kinas historiske vækstrater kan i høj grad tilskrives massive investeringer i infrastruktur og boligbyggeri over alt i Kina. Byggestilen har været drevet af kortsigtede incitamenter om at skabe boliger her og nu, men i takt med regeringens ønsker om at opnå bæredygtig vækst er der heldigvis kommet større fokus på kvalitet og miljømæssigt ansvar. Samtidig er Kinas problemer med CO2 så omfattende, at de ikke kan ignoreres, og derfor vil man både på lovgivnings- og implementeringssiden se tilnærmelser til vestlige standarder. Derfor er der stort fokus på energibesparende løsninger og ansvarligt byggeri nu, og danske muligheder for at få en del af markedet er gode, særligt hvis virksomhederne kan arbejde sammen om at tilbyde samlede løsninger .

Hvis du vil vide mere om virksomhedsetablering i Kina, så kontakt Direktør Glen Mikkelsen, +86-139 17 78 40 76, glmi@diab.cn, eller Branch Manager Josefine Kern Jensen, +86-139-1874-8391, jkj@diab.cn. Siden 2004 har DI-Asia Base hjulpet mere end 52 virksomheder godt fra start i Kina. Ring, og hør nærmere og mulighederne for din virksomhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11