Entreprenørmaskiner er rykket ind til første nybyggeri ved Aarhus’ gamle amtssygehus
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/96708183.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=4048&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=2269&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=3&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=370&accessToken=d54abd86c162bd121058c07d3f87fce492787b4946fde356bb8420a3902ccd22)
200 nye boliger i karré i rød tegl ved det tidligere amtssygehus i Aarhus bliver snart en realitet.
Udviklingen af Amtssygehuset til ny bydel, der har været årevis undervejs, rykker et skridt nærmere på mandag, når Magistraten i Aarhus Kommune ser nærmere på lokalplanen for det kommende karréprojekt.
Firmaet 3-61 ApS, der er ejet af Raundahl & Moesby og Patrizia Denmark, vandt i efteråret 2022 udbuddet af hjørnegrunden ved Tage-Hansens Gade og Viborgvej. Arealet var det første salg på Amtssygehuset.
- Vi har været i gang med at udvikle Amtssygehuset længe, og nu får aarhusianerne snart syn for sagen, når entreprenøren begynder den fysiske udvikling på hjørnegrunden, siger Britta Degn, projektleder i Teknik og Miljø, i en pressemeddelelse.
- Aarhusianerne kan se frem til en ny karrébygning, der passer til Amtssygehusets ikoniske røde teglbygninger, der selvfølgelig skal bevares, fortsætter hun.
![Raundahl & Moesby og Patrizia Denmarks vinderprojekt for det første arealsalg ved Aarhus Amtssygehus omfatter 200 boliger. Raundahl & Moesby og Patrizia Denmarks vinderprojekt for det første arealsalg ved Aarhus Amtssygehus omfatter 200 boliger.](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/70250734.jpg?t[strip]=true&t[quality]=75&t[crop][width]=4981&t[crop][height]=2989&t[crop][x]=0&t[crop][y]=131&t[resize][width]=1000&t[resize][height]=600&accessToken=eb63d15a3e4b5739a7cbe034f8c094c0e3dc76faa3bb406245c0912ae7781f50)
Den sidste patient forlod Amtssygehuset i september 2018 efter 83 års hospitalsdrift. Området vil i de kommende år forvandle sig til at være et nyt bykvarter, der bygger videre på stedets historie og arkitektur.
Anlægsarbejde i stedet for p-pladser
Raundahl & Moesby og Patrizia Denmarks vinderprojekt er tegnet af Link Arkitektur, som sigter mod at skabe arkitektonisk samhørighed med Amtssygehusets øvrige bygninger, der er tegnet af arkitekt Axel Høeg-Hansen og blev taget i brug i 1935.
Karréprojektet er fordelt på cirka 14.000 kvm og tilføres desuden en privat parkeringskælder til beboerne og en privat, grøn gårdhave med orangeri ovenpå dagligvarebutikken, der placeres i stueplan.
Når entreprenøren går i gang med projektet, begynder Teknik og Miljø også at byggemodne området med etablering af nye forsyningsledninger til kloak, vand, varme og andre tekniske installationer. Det kræver, at hovedvejene i området graves op.
Nedrivnings- og anlægsarbejdet samt byggepladsarealer lægger beslag på et anseeligt areal, så cirka 400 midlertidige parkeringspladser bliver nedlagt i processen.
Raundahl & Moesby var også på vinderholdet, da konkurrencen om at transformere den ikoniske hospitalsbygning til 430 boliger blev afgjort. I det tilfælde sammen med pensionsselskabet Pensam Pension.
Samlet skal 100.000 kvm ved Amtssygehuset de kommende år kan skabe plads til op mod 900 boliger i to til seks etagers bygninger, som også er højden på de nuværende bygninger.
![Aarhus Kommune indgik allerede i 2014 en aftale med Region Midtjylland om at overtage det tidligere Amtssygehus' bygninger og grund ved Tage Hansens Gade i Aarhus. Den sidste patient forlod sygehuset i september 2018 efter 83 års hospitalsdrift. Aarhus Kommune indgik allerede i 2014 en aftale med Region Midtjylland om at overtage det tidligere Amtssygehus' bygninger og grund ved Tage Hansens Gade i Aarhus. Den sidste patient forlod sygehuset i september 2018 efter 83 års hospitalsdrift.](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/61083651.jpg?t[strip]=true&t[quality]=75&t[crop][width]=4160&t[crop][height]=6203&t[crop][x]=0&t[crop][y]=37&t[resize][width]=1000&t[resize][height]=1491&accessToken=22974419adf3abb9f57cc7949c7ba50607065f2f2ac21a308bf6dc0081727033)