111 nye idrætshaller i Danmark
Til gengæld er det samlede antal af traditionelle idrætsfaciliteter faldet betydeligt, viser ny analyse.
Lokale og Anlægsfonden arbejder på at skabe eksempelprojekter, der kan vise vejen frem for svømmehallerne.Dette skitseprojekt, tegnet af Årstiderne Arkitekter, er endnu ikke realiseret.
Af Rasmus Gregersen
Det er Kaas & Mulvad Research & Analyse, der har set nærmere på kommunernes indberetning af antallet af idræts- og kulturfaciliteter til Lokale og Anlægsfondens offentligt tilgængelige Facilitetsdatabase, der netop er blevet opdateret. Facilitetsdatabasen opgør alene antallet af anlæg, og opgør ikke kvaliteten.
Analysebureauet har sammenlignet udviklingen i traditionelle idrætsfaciliteter fra optællingen i 2001 med de friske tal fra 2013. Analysen viser et fald på tre procent – svarende til 372 idrætsfaciliteter – siden 2001. I perioden er der samtidig opført 111 nye idrætshaller.
- Faldet i det samlede antal traditionelle idrætsfaciliteter er stort, men bortset fra nedgangen i antal svømmehaller, er det ikke nødvendigvis dramatisk. Vi ved, at en del af de tilbageværende anlæg er blevet moderniseret i perioden samtidig med, at der også er investeret i nye former for idrætsfaciliteter, siger Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden.
En svømmehal forsvinder hvert år
Det fremgår tydeligt af analysen, at mange tennisbaner og skydecentre er lukkede. Der er 272 færre tennisbaner og 237 færre skydecentre nu end for 12 år siden. Samtidig er det påfaldende, at 16 svømmehaller er blevet lukket siden 2001. Der er altså lukket mere end en svømmehal om året siden årtusindeskiftet.
Hvor tennis og skydning som relativt ensartede idrætsaktiviteter kan være påvirkelige af svingende popularitet i befolkningen, er svømmehallerne set som aktivitetsområde for flere forskellige idrætsgrene meget bredt funderede idrætsanlæg. Men de er dyre i drift og vedligeholdelse og det kan være en grund til lukningen af svømmehallerne.
- De nye tal, der er indberettet fra kommunerne til Facilitetsdatabasen, bekræfter, at der er pres på mange svømmehaller for at overleve. Mange af de eksisterende svømmehaller er i dårlig stand, dyre i drift og har faldende besøgstal. Derfor skal der findes nye funktioner og nye brugergrupper for at overbevise politikerne om, at den lokale svømmehal kan overleve, siger Torben Frølich.
Lokale og Anlægsfonden har allerede iværksat en særlig indsats for at skabe eksempelprojekter, der kan vise vejen frem for svømmehallerne. Det første projekt blev indviet i oktober 2012, da den moderniserede Ringkøbing Svømmehal åbnede med stor succes og en stigning på 20 procent i besøgstal.
Stigning i antal idrætshaller
Hvor der er et generelt fald i antallet af idrætsfaciliteter, er der en klar stigning i antallet af de store idrætshaller på mindst 800 m². 111 flere er der kommet de seneste tolv år. Trods de mange nye idrætshaller er der stadig meget store geografiske forskelle i tilgængeligheden. Eksempelvis skal kun 1.000 borgere deles om hver idrætshal i Fanø Kommune, mens 14.000 borgere deles om hver hal i Albertslund Kommune.
- Lidt provokerende kan man sige, at analysen af tallene fra Facilitetsdatabasen bekræfter, at fremtidens største facilitetsudfordring bliver, at vi har haller nok i Danmark. De ligger bare de forkerte steder. Der sker fraflytning fra de steder, hvor der er mange idrætshaller, til byerne, hvor der er få idrætshaller i forhold til antal indbyggere. Derfor skal der skaffes plads til idræt i byerne – og samtidig åbnes for nye aktiviteter, som kan tiltrække flere brugere til idrætshallerne i de tyndt befolkede områder, mener Torben Frølich.
Facilitetsanalysen fra Kaas & Mulvad Research & Analyse kan downloades her
