23948sdkhjf

PCB-renoveringer for to mio. kr. i Kolding

I forbindelse med en gennemgang af 26 kommunale bygninger blev der tidligere på året fundet PCB i dele af Bramdrup Skole og Lyshøjskolen i Kolding.
Analyser viser nu, at forureningen på de to skoler stammer fra den fugemasse, som for flere årtier siden blev brugt mellem betonelementerne på de to skoler. Fugerne skal nu enten forsegles eller udskiftes.

- Her og nu fortsætter vi med øget rengøring og øget udluftning i de berørte afdelinger. Når børnene går på sommerferie, rykker vores håndværkere ind. Allerede efter sommerferien håber jeg, at koncentrationen af PCB vil være under Sundhedsstyrelsens anbefalede grænseværdi på begge skoler, siger afdelingsleder Michael Pagaard, Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Inklusiv renovering af lokaler på Lyshøjskolen ventes PCB-indsatsen på de to skoler sammenlagt at koste i omegnen af to mio. kr.

Planlagt renovering fremrykkes
På Bramdrup Skole og Lyshøjskolen bliver alle indvendige PCB-holdige fuger forseglet i sommerferien. Samtidig afskærmes fugerne, så eleverne ikke kan røre ved dem.

En af de berørte fløje på Lyshøjskolen – rød fløj - består af klasselokaler, som i 2015 skulle have været igennem en omfattende renovering. Nu bliver renoveringen rykket et år frem, og i disse lokaler bliver fugerne udskiftet, ligesom der installeres nyt moderne ventilationssystem i sommerferien 2014. I mellemtiden bliver der i sommerferien i år foretaget en midlertidig forsegling, hvor fugerne dækkes af et PCB-bremsende alubånd samt en træliste, så eleverne ikke kan røre ved dem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109