23948sdkhjf

Ups: Høj boligblok endte på vejen

Nedrivning endte med oprydning i Aalborg

Nedrivningen af en ældre, otte etager høj boligblok på Konvalvej i Aalborg førte tirsdag eftermiddag til, at murstykker bragede ud over en vej.

Dele af muren væltede ud over den lille vej Skovsvinget ved siden af den høje bygning.

Ikke efter planen

- Det var ikke efter planen. Det skulle være foregået mere roligt, siger direktør Lotte Bang fra Vivabolig, der ejer den store bygning.

Et nedbrydningsfirma er ved at rive højhuset ned.

- De river huset ned i bidder, det nærmest klippes ned. Men de valgte at vælte endevæggen, fordi den var usikker, oplyser direktøren.

Vejen afspærret

Derfor blev der spærret af på Skovsvinget i samråd med politiet, og så blev endemuren væltet. Det foregik så voldsomt, at der røg bygningsstumper ud på den lille vej.

Ingen kom noget til.

Når hele højhuset er revet ned, skal der bygges et nyt og mere tidssvarende hus i samme højde. Det er billigere end at renovere det gamle højhus, forklarer Vivabolig.

Bag projektet er bygherre Vivabolig, hovedentreprenør Jorton, Arkitektfirmaet Nord, Arkplan og Brix & Kamp.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094