23948sdkhjf

Odense vil sende cyklister syd om bymidten

Albanigade og Vesterbro i Odense skal forbindes af en række nye cykelstier syd om bymidten. Odense Kommune har udbudt totalrådgivning på projektet.
Opgaven, som Odense Kommune har udbudt, omfatter totalrådgivning af ingeniør- og landskabsarkitektrådgivning i forbindelse med etablering af nye cykelstier mellem Albanigade og Vesterbro. De skal gå via vejene Ansgargade, Kirkegårds Alle, Filosofgangen, Klosterbakken, Flakhaven og Skt. Knuds Plads i Odense.

Der vil være tale om dels nye enkeltrettede cykelstier, ombygning af kryds, på en delstrækning etablering af en mindre vejudvidelse ud mod åbrinken ved Odense å og herunder et særligt værn og formentligt et pælefunderet busskur på kanten af åen.

Cykelstierne bevæger sig gennem nogle af de fineste byrum i Odense så der skal sikres løsninger af høj æstetisk og materialemæssig kvalitet. Projektet omfatter udarbejdelse af skitseprojekt, detailprojekt med tilhørende gennemførelse af entreprenørudbud og licitation.

Fristen for at byde på projektet er den 23. januar 2013.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11