23948sdkhjf

Mens du venter på bus og tog: Tre vil bygge museum på banegård

Tre totalentreprenører og rådgiverhold skal komme med bud på nyindretning af postbygningen på Skanderborg Station

Den gamle postbygning på Skanderborg Station får nyt liv og skal i fremtiden danne rammerne om det nye museum, Perron1. Det er Museum Skanderborg, der vil forandre oplevelsen af at vente på bus og tog, og ambitionen er at skabe et anderledes museum helt tæt på menneskers hverdag.

Renoveringen og omdannelsen af bygningen er nu et skridt nærmere.

Tre totalentreprenører med hver deres team af arkitekter og ingeniører er nemlig prækvalificeret til opgaven med at omdanne den eksisterende postbygning, som er opført i 1980’erne, oplyser Skanderborg Kommune.

De tre prækvalificerede teams:

  • Færch & Co. Aarhus i samarbejde med Aart Architects, Anna Mette Exner Arkitektur og Niras
  • John A. Laursen A/S i samarbejde med Cubo Arkitekter og Arne Elkjær A/S.
  • Thomas Andersen A/S i samarbejde med Erik Arkitekter, Pax Architects, Norconsult og LB Consult – Norconsult

I alt 10 entreprenører og rådgivningsvirksomheder søgte om at blive prækvalificeret.

Bliver klogere til sommer

Den tidligere postbygning skal ikke bare være et museum, men også en ventesal, café samt arbejdende værksted for arkæologiske udgravninger og lokalarkiv med læsesal. På den måde bliver bygningen en naturlig del af stationsmiljøet.

Projektet har sikret sig 37 mio. kr. fra fonde og kommune.

De udvalgte totalentreprenører skal nu udarbejde et samlet tilbud og projekt. Totalentreprenørernes tilbud afleveres ultimo maj, hvorefter vinderen af totalentreprisen findes i løbet af sommeren.

Perron1 skal efter planen kunne tage imod de første gæster i slutningen af 2025.

Penge til Perron1

Omdannelsen og renoveringen af den tidligere postbygning på Skanderborg Station til museet Perron 1 er støttet af:

  • Den filantropiske forening Realdania har givet tilsagn om 14,223 mio. kr. til projektet.
  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 7 mio. kr.
  • Skanderborg Kommune bidrager med 16 mio. kr. til byggeprojekt og de omkringliggende udearealer

Kilde: Skanderborg Kommune

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125