23948sdkhjf

Afry tager stor bid af 150 millioners aftale

12 af 16 delkontrakter i 150 mio. kr. stor rammeaftale kan ende hos den svenskejede rådgivervirksomhed

Når Banedanmark de kommende år får udført fagtilsyn på igangværende og kommende projekter, kommer eksperter inden for transport, byggeri og energi fra Afry til at spille en rolle. 

Rådgivervirksomheden er løbet med en rammeaftale frem til 2027 på Banedanmarks projekter i Øst- og Vestdanmark inden for blandt andet miljø, konstruktioner, spor, jord, afvanding, stærkstrøm og kørestrøm. 

Rammeaftale består af 16 delkontrakter med en samlet værdi på 150 mio. kr. 

Amir Bigdeli, der er sektionschef for Civil Engineering i Afry-koncernens danske BU Transportation, glæder sig i en pressemeddelelse om aftalen over, at selskabet fortsætter det mangeårige samarbejde med Banedanmark: 

- Tilsammen har det skabt forudsætningerne for, at vi ikke alene kan byde ind på, men også vinde 12 delkontrakter ud af 16 mulige, siger Amir Bigdeli og påpeger, at det i hans optik styrker rådgivervirksomhedens position i markedet.

Til hver af de 16 delkontrakter er der udpeget en række leverandører, som Banedanmark kan vælge at inddrage i de projekter, der behøver fagtilsyn over de næste fire år. Leverandørernes egnethed til opgaven vurderes fra delprojekt til delprojekt.

Som led i den grønne omstilling af jernbanenettet planlægger Banedanmark at elektrificere flere strækninger frem mod 2027.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11