23948sdkhjf

Enemærke & Petersen-direktør: - Efter et år som dette er vi tilfredse med vores resultat

Ringsted-entreprenøren har haft en historisk høj tilgang af ordre i 2022 - nu skal der eksekveres

Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen og deres to datterselskaber, Raunstrup og NemByg, voksede i 2022 på omsætning med 15 pct. og endte på en samlet omsætning på 3,65 mia. kr. 

Det samlede selskab har et overskud på 150 mio. kr. i 2022, skriver selskabet i en pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal.

– I 2022 har vi oplevet, at en pludselig krig er opstået og derefter inflation, energikrise, materialemangel og konkurser blandt vores samarbejdspartnere – i det lys er vi tilfredse med et overordnet resultat i Enemærke & Petersen på 150 mio.kr og en forsat solid vækst på toplinjen, siger adm. direktør Troels Aggersbo i meddelelsen. 

– Indtjeningen ligger ikke langt fra det samlede resultat, som vi forventede for 2022. Og de forventninger blev jo skabt, da vi stadig var lykkeligt uvidende om de udfordringer, der dukkede op i 2022. Så efter et år som dette er vi tilfredse med vores resultat, tilføjer han.

Fokus på projekteksekvering

Den adm. direktør erklærer sig rolig, når han kigger i krystalkuglen for 2023. Men han pointerer, at der skal arbejdes for tingene:

– Vi har haft en historisk høj tilgang af ordre i 2022, så vi står med en særdeles solid ordrebog til årene, der kommer, og det giver en vis ro til at planlægge og trække i arbejdstøjet. Vi har behov for at holde et stærkt greb i vores eksekvering, understreger Troels Aggersbo. 

– Krig, inflation og høje energipriser går desværre ikke væk lige med det samme, så ligesom i 2022 kigger vi – og branchen som helhed - ind i et hårdt arbejdsår, fortsætter han.

Investeringer i projekt- og ejendomsudvikling

For Troels Aggersbo er udviklingen af organisationen og af nye forretningsområder en af nøglerne til at sikre aktivitet og indtjening på langt sigt:

– Vi har igangsat udviklingsindsatser i hele organisationen, som i sidste ende skal sikre det stramme greb om indtjeningen. Det er indsatser, der spænder fra nyt økonomisystem til kontinuerlig udvikling af organisationen og virksomhedens ledelse, siger den adm. direktør.

Han åbner også op for et helt nyt forretningsområde for Enemærke & Petersen – et område der skal sikre øget aktivitet og indtjening i en fjernere fremtid:

– Vi har i løbet af 2021- 2022 opbygget et projekt- og ejendomsudviklingsteam og har rigtigt mange interessante boligudviklingsprojekter i støbeskeen og i jorden allerede. Blandt andet tager vi første spadestik til et ejendomsudviklingsprojekt i Ry, som Enemærke & Petersen har udviklet alene. Indsatsen skal sikre os på den lange bane, når den kommende recession rinder ud.

Læs mere om udviklingen i Enemærke & Petersen på Building Supplys søstermedie Licitationen:

Efter rekordregnskab: Enemærke & Petersen-topchef ser et "hårdt arbejdsår" forude



Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125