23948sdkhjf

Lokalt konsortium vinder: Bornholms største renovering holder pengene på øen

Det samlede budget for helhedsplanen er på 328 mio. kr.

Den bornholmske boligorganisation Bo42 har underskrevet en kontrakt på i alt kr. 262 mio. med et lokalt stiftet konsortium med Nordbornholms Byggeforretning og PL Entreprise.

Opgaven, der i en pressemeddelelse betegnes ”Bornholms største renoveringssag nogensinde” omfatter totalrenovering og ombygning af 154 boliger i Bo42’s Afdeling 56 i Rønne, der er opført i årene 1953- 1956. 

Byggeperioden vil strække sig fra oktober 2023 til december 2026. Ejendommene vil efterfølgende bestå af 172 moderne boliger, hvoraf nogle vil være ældre- og handicapegnede med elevator i opgangene. Der opføres desuden et helt nyt beboerhus med plads 125 personer.

Vinderkonsortiet vil foruden egne håndværkere gøre bruge af lokale underentreprenører, lyder det fra parterne.

Afventer kommunalt nik

De fysiske arbejder udføres af lokale håndværkere og med økonomisk støtte fra Landsbyggefonden. Det samlede budget for renoveringssagen, også kaldet helhedsplanen, er på 328 mio. kr.

Arbejderne er opdelt i fem etaper, og hver etape vil tage seks-ni måneder.

Bo42 har tidligere indgået aftale med Kuben Management, som står for byggeadministration og genhusning af beboerne. Beboerne kan ikke bo i boligerne under renoveringen, hvorfor de alle skal genhuses.

Steenbergs Tegnestue er tilknyttet som teknisk rådgiver.

Forud for underskrivelse af kontrakten har der været en lang proces, der ifølge Bo42 endte med en tilpasset helhedsplan, som omfatter besparelser og øget lejestigning.

Beboerne i Afdeling 56 godkendte 20. februar den tilpassede helhedsplan, og 21. februar gjorde bestyrelsen i Bo42 det samme. Nu afventer helhedsplanen kommunalbestyrelsens godkendelse, som forventes at foreligge 27. april.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141